ValkendorfsKollegiumEfter1865

71 (ogsaa i bogstavelig forstand), der fulgte på. I modstrid med kolle­ giets tradition var han katteven, og en tid havde han taget til sig en af de omstrejfende katte, som sov i hans seng. Men det var næppe kattens elektrisitet der tiltrak ham, for i tordenvejr rystede han bogstavelig af skræk. Hans garderobe var omtrent i permanent uorden. Engang han var indbudt til selskab hos Wimmer, havde han ingen sorte bukser, men måtte låne et par hos Stig Madsen (hvordan den brede, lav­ stammede Thorsen klarede sig i den høje mediciners bukser, hører til de uforståelige ting). Ejermanden stillede imidlertid den betin­ gelse, at Thorsen så skulde anlægge underbukser, hvilket aristokra­ tiske klædningsstykke Thorsen fandt så stort behag i, at han be­ sluttede for fremtiden at anvende det. Også senere må der have været kludder med hans bukser, hvad der fremgår af Holger Prips vers ved Afskedsgildet for Thorsen og Lasson: Længe var Thorsens Atter det skilte herlige stamme føjer sig sammen, spaltet af riften én gang i tiden i buksernes bag. vorder det ét. Kraften, som skulde Da skal den frie verden beherske, vægtige Thorsen tyggede sul fra føre til Sejrø fremmedes bord. buksernes bag. Plougs ord i første vers var ikke uden grund bevarede. Thorsen var på sin vis noget af en gourmand, og når en af alumnerne havde noget godt i madskabet, var han meget tilbøjelig til at deltage i vedkommendes frokost. Dette gik nok i en særlig grad ud over Prip, hvem Thorsen havde kastet sin varmeste kærlighed på. Det var et underligt par, den elegante verdensmand og den ubørstede huleboer, men venskabet var ærligt fra bægge sider og holdt tro­ fast til Prips død. Noget madkæresteri var der i det; en hjemme­ lavet rullepølse, som jeg undertiden fik hjemmefra, øvede en uimod­ ståelig tiltrækning på Thorsen. At Thorsen for os danskstuderende var en stor værdi, er en selv­ følge, vi kunde lære meget af ham. Men han havde betydning for hele kollegiet, ikke mindst ved det venskab, der knyttede ham til en