ValkendorfsKollegiumEfter1865

7 3 bl^v hilst med bifald, og det formindskede på ingen måde vor ag­ telse for ham. Det store fremstød under Thomsens regering var indretningen af tennisbanen. Det var i tennisspillets barndom, omtrent på samme tid som kong Gustav indførte det i Sverige. Ophavsmanden var vist Axel Mossin, som kendte det fra Herlufsholm, eller måske Prip, som havde set det i Sorø. De var ialfald de ivrigste for at få banen indrettet, og forholdene her var jo langt bedre end på Elers kolle­ gium, hvor de snart fulgte vort eksempel. Der var fuld plads for tomandsspil og næsten fuld plads for firemandsspil. Spillet blev overordentlig populært, hvad jo ikke var underligt, da det i sig selv giver en ypperlig motion og dertil var en billig fornøjelse, når man tog til takke med en af de fælles ketsjere. På alumnebilledet ser man foruden de to ophavsmænd også Niels Christensen, Lasson og Panduro forsynede med ketsjere, så en af dem må have haft en privat. Tennisspillet medførte endnu et fremskridt. Det var jo endnu i de tider, da man (selv Georg Brandes) for at pleje sin personlige ren­ lighed måtte gå hen til Trinitatis kirke og tage sit damp- og styrte­ bad; bad i lejligheden var en stor sjældenhed, og kollegiet var ikke absolut forud for sin tid. Men efter en god tennismatch trænger man afgjort til en afskylning, helst uden at skulle gå for langt. Inspektor lagde sig i selen og fik virkelig eforen, prof. Edv. Holm, overtalt til at lade indrette et koldt brusebad på loftet. Det var vel nok en behagelighed. Naturligvis styrkede en sådan bedrift inspektors anseelse, og det var ikke hans eneste. Vore naboer ud mod Larslejstræde ansøgte om at få lov at sætte vinduer ud mod kollegiehaven og fik tilladel­ sen. Men da naboungdommen viste tendens til at sidde i vinduerne (og måske endda håne os), skred inspektor ind, og vinduerne måtte igen tilmures. Derimod var det nok haveinspektor, der fik anskaffet en hænge­ køje til det skyggefulde hjørne ud mod St. Pederstræde. Jeg kender denne behagelighed af egen erfaring, for i sommeren 1892 lå jeg i den og læste Såbys ordbog igennem fra ende til anden for at ud­ drage ordene på -else. Det var en drøj læsning, men hængekøjen