ValkendorfsKollegiumEfter1865

79 Forhandlinger havde benyttet meget kraftige og nedsættende Beteg­ nelser om nogle af Klagerne. I denne Anledning blev jeg tilkaldt af Eforen og opfordret til at afgive en Erklæring om Rigtigheden af Klagerne og forsvare min Optræden. Dette skete, og den iværksatte Undersøgelse førte til, at 4 Alum­ ner blandt Klagerne fik consilium abeundi (eller udvistes). Udflyt­ ningerne gik stille af, alle følte og forstod, at der nødvendigvis havde maattet ske noget gennemgribende, Tilstanden var simpelthen blevet uudholdelig og utaalelig, helt uværdig. Pressen i København, navnlig den daværende Skillingspresse, bragte hyppig Meddelelser og Indlæg om Stridighederne paa Kol­ legiet, disse Meddelelser hidrørte væsentlig fra Urostifternes Klike og var meget fortegnede. Jeg har ikke mere Eksemplarer af disse Blade. Kristoffer Bech, der havde forladt Kollegiet inden Klagemaalet m. m., var blevet indlagt paa Øresundshospitalet, hvor han afgik ved Døden, forgræmmet og bitter uden at faa afsluttet sit Eksamens- studium. Han fik i den sidste Tid, vistnok umiddelbart før han for­ lod Kollegiet, udgivet et lille dramatisk Arbejde »Søren Jyde«, der blev adskilligt omtalt i Pressen. Baggrunden for Scenerne i dette Arbejde er Forfatterens Syn paa Livet paa Kollegiet, Personerne var tegnede let kendeligt. Nogen Tid efter Udvisningerne nedlagde jeg paa eget Initiativ min Post som Inspector Collegii, men blev boende min Tid ud under de nu grundfæstede Forhold. Man spørger sikkert ret naturligt, hvorledes hele Udviklingen kom saa langt, og hvordan det kunde være, at der ikke tidligere var grebet ind og skaffet nogenlunde ordnede Forhold tilveje. Svaret maa efter min Opfattelse blive følgende: Det hele udviklede sig Skridt for Skridt og antog først tilsidst en virkelig lavineagtig Karakter. Professor Holm var sikkert i Almindelighed og af teoretisk Overvejelse indstillet paa den Opfat­ telse, at kammeratlige Modsætninger mellem Studerende paa Kol­ legiet bedst ordnedes ved indbyrdes Forhandling og Forstaaelse, en Synsmaade, som i og for sig kunde rumme noget rigtigt, men i de saa skarpt udprægede Situationer oversaa han, at ingen anden end