ValkendorfsKollegiumEfter1865

8 0 Eforen havde en virkelig Myndighed. Rimeligvis har Alderstræt- hed støttet Professorens Tilbageholdenhed — det var mit Indtryk dengang. Man havde endelig Følelsen af en vanskelig Dalen ned' fra Syslen med høje Tankerækker og fornemme Opgaver. I Tilslutning til foranstaaende vil jeg gerne nævne en Mand, som ikke bør glemmes i Forbindelse med Valkendorfs Kollegiums nyere Historie, det er Magister P. K. Thorsen, hvilken fremragende Mand nylig har faaet saa smukt et Minde af Marius Christensen i Selskabet for Nordisk Filologi’s Bog: Fra Rask til Wimmer. Thorsens Trofasthed mod Kollegiet, som han daglig besøgte, naar han var her i Byen, og aflagde lange Visitter i sine Ferier, saavelsom hans kammeratlige Færd overfor de yngre var grænseløs. At jeg blev Alumne paa Valkendorfs Kollegium, skyldes i nogen Grad et Tilfælde. Allerede inden jeg blev Student, var jeg bleven begejstret for Regenslivet, saaledes som det skildres i »Genboerne«, og da Tiden var dertil, søgte jeg selvfølgelig derfor Kommunitets­ stipendiet. Regensprovsten raadede mig dertil, da han gerne vilde have afgjort, om der dertil krævedes Indfødsret, hvad jeg dengang som født i Slesvig ikke havde. Jeg fik Afslag og opnaaede da som Surrogat en Plads paa Kollegiet; men jeg har bagefter været glad for Byttet, da det er min Overbevisning, at et mere intimt Samliv paa et mindre Kollegium for de fleste Studenter er af større Værdi end Samværet med de mange i de store Studenterboliger. Jeg ser her bort fra de extraordinære Forhold paa Valkendorfs Kollegium i de Dage. Eforen var paa den Tid Historikeren Edv. Holm; han tog sig iøvrigt ikke af Alumnernes Forhold og udnævnte som Regel ældre Studenter, der kunde blive boende der ogsaa som Kandidater. I Almindelighed var det Dygtigheder; men en enkelt, for hvem Stu­ dierne var gaaet i Baglaas, kunde slippe med og have uheldig Ind­ flydelse paa svage Karakterer. De to yngste Alumner skulde dele To-Værelses-Fejligheden paa H. T. PHYSANT 1898— 1901.