Sct.NicolaiKirkeIKøbenhavn_1536-1936

REFORMATIONEN OG DEN DANSKE KIRKESANG Reformationen, der ellers ved sit Komme paa saa mange Punkter satte skarpe Skel, medførte intet egentligt Brud indenfor vor Gudstjenestes Musik. Naturligvis gav dog Kravet om Menighedens Deltagelse i Salmesangen Stødet til Indførelse af en Del nye Melodier; men derfor blev dog langtfra alt det gamle fejet væk: i det væsentlige beholdt man den romerske Gudstjenesteordning med dens 5 liturgisk-musikalske Hovedstykker: 1) Kyrie eleison (Bønnen: Herre forbarm dig over os). 2) Gloria (Lovprisningen: Ære være Gud i det høje). 3) Credo (Trosbekendelsen). 4) Sanctus (Lovprisningen: Hellig, hellig, hellig er Her­ ren Gud Sebaoth). 5) Agnus Dei (Bønnen: O du Guds Lam). Disse Led af den katolske Messe blev dog almindeligvis erstattede med danske Salmer. Saaledes har vor klassiske Salmebog fra Reformationsaarhundredet, (den som i 1569 blev udgivet af Hans Thomissøn, daværende Sognepræst ved Frue Kirke i København) tre saakaldte Kyriesalmer, én for hver af de store kirkelige Højtider. »Kyrie, Gud Fader alsomhøjeste Trøst«, der bliver sunget her i Aften, var bestemt for Tiden fra Pinse til Jul og mellem Kyndelmisse og Paaske. Melodien er fra Oldkirken og overtaget direkte fra den katolske Guds­ tjeneste. Kyriesalmerne holdt sig i almindelig Brug her i Landet til henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede.

12