GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 181 til Genmæle. Benævnelsen „rodløs Plante“ var urigtig: „der gives Planter, som er endnu værre farne; det er dem, som har fæstet Rod i Urenhed og Raadenskab“. Studenterforeningen, der altid fik sin Parole fra de to Aviser, havde blandt sine Juleforæringer til Tombolaen det Aar ogsaa Schweizernovellerne og gjorde sig i de Vers, der ledsagede Bogen, yderst lystig over Salis og Verenas sidste Favntag, der vittigt betegnedes som „Kogning i H ø“. Ikke et Menneske i Landet ytrede Sans for Novellens fine og sjældne Poesi. Da Keller erfor sine Novellers Nederlag, skrev han til mig: „Oversættelsens Skæbne har i høj Grad overrasket mig; jeg vidste tilfældigvis intet om, at et saa fordrejet og forgiftet Bigotteri eksisterede i Danmark. Efterat Fortæl­ lingen nu i snart tyve Aar er blevet eftertrykt i en Mængde Feuilletoner og saavel i Schweiz som i Tyskland optaget i flere større Samlinger, af hvilke mere end én udtrykkeligt er bestemt for Familien eller for Hjemmet, lyder nu for første Gang denne enfoldige Anklage for Usædelighed.“ Som artig Mand udlede han Angrebene paa Romeo og Julie ikke af hans „ubetydelige Historie“, men af „den frie og suveræne Aand“ i mine Skrifter, der paadrog mig Forfølgelse. 6 . Ak, denne „frie og suveræne“ Aand var for Tiden en Suveræn i stadig Feber. Som Dreng i Tretten-Fjortenaars Alderen havde jeg plejet at tage en Blyant og et Stykke Papir med i min Seng for, naar jeg ikke kunde sove, da at notere, hvad der faldt mig ind. Da jeg ikke laa alene i Sovekammeret, turde jeg ikke tænde Lys, men jeg lærte mig at skrive i Mørke. I Begyndelsen dækkede Linjerne hinanden eller gik ind i