GeorgBrandesLevned_1907

E t Arbejdsaar 183 Bendix. Blid, forstandig, munter, altid i Ligevægt og stadigt meget smuk, med Øjne, Ingen saa uden at føle et lille Pust af Lykke, var hun, enten man traf hende alene, eller de unge Døtre flokkedes om hende som Duer, der brusende sætter sig paa Duetæmmerskens Skuldre og Skød, den menneskevordne Harmoni i en jævn, ung Borgerkones Skikkelse. Tidt kom jeg til hende med adskillige Bekym­ ringer i Sindet og følte dem sprede sig, mens jeg sad paa Stolen overfor hende, saa hendes Smil, og lyttede til hendes Pigebørns barnlige og kække Pludren. Da jeg i Maj tog nogle Uger fra Kjøbenhavn, havde jeg en lille Oplevelse, som ligeledes adspredte mig. I nogen Tid havde jeg staaet i Brevveksling med den udmærkede Skuespiller ved Burgteatret i Wien, Josef Lewinsky, da i sin ypperste Kraft. Han havde læst Hovedstrømningernes første Bind med Entusiasme og udtalt sine varme Følelser for deres Forfatter. Nu hændte det, at jeg en Aften, vel ved Titiden, ankom til Berlin og at Lewinsky, som jeg af Plakaterne saa, den Aften spillede der i Byen med en øster- rigsk Trup. Jeg kørte til Teatret, men det var allerede lukket, derfra til et Hotel, hvor jeg formodede, Skuespillerne var tagne ind, men fandt dem ikke dér, kørte saa til endnu et Hotel, der blev mig anvist, et, der laa omme bag den store Kurfyrstes Monument. Jeg naaede først dertil ved Midnat, og ringede paa Portneren, der svarte, at de Wienske Skuespillere vel opholdt sig der, men ikke modtog nogen; han indvilligede dog i at afgive mit Kort. Saa blev jeg i Triumf af Lewinsky hentet ind til et natligt Selskab, der forekom mig det gladeste og mest poetiske, jeg i mange, mange Aar havde set. Det virkede paa mig som et Optrin af en fornem og dog picaresk Roman. I det store Hotel­ værelse, der var fuldt af glade Mennesker, sad eller laa henstrakt paa Divaner om et Bord med Champagneflasker