GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 193 Samtidigt hørte jeg dog til min Forbauselse, at Ministeren baade til Biskop Martensen og til min tidligere Modstander Professor Rasmus Nielsen havde sagt — ret som vilde han indynde sig hos dem — at jeg ikke skulde blive ansat, saa længe han var Minister. Jeg kunde ikke tro mine egne Øren, da jeg jo huskede, med hvilken Sikkerhed han til mig havde berammet Kon­ kurrencen. Jeg søgte ham da i hans Audienstid. Fischer modtog mig med nogen Forlegenhed. „Ja, Rygtet er sandt; der bliver ingen Konkurrence af. Jeg vilde ved at tvinge den igennem kun opnaa min egen Afskedigelse.“ — „Men Universitetet har jo selv udtalt sig for Konkurren­ cen, selv krævet den.“ — „Ja, hvad Universitetet i den Sag vil og ikke vil, det er ikke let at konstatere. Der gives jo to Slags Trapper, Fortrapper og Bagtrapper. Der gives Professorer, som har sat sig stærkt i Bevægelse ad Bag­ trappen, de samme, der officielt var for Konkurrencen.“ Og paa min Bøn om blot at nævne mig en af disse Professorer, svarte Ministeren: „Hvor véd jeg det saa nøje! Alt hvad jeg kan sige er, at Professor Ussing har været meget virksom.“ Da jeg paa Brøchners Opfordring meddelte ham Resul­ tatet af Audiensen, sagde den sengeliggende, snart døende Mand smerteligt: „Aa, at man skal ligge her!“ Paa mig selv gjorde det et vist Indtryk, at man end ikke turde lade mig møde til en Konkurrence, som man for at undgaa min Ansættelse selv havde krævet, da man dog altid havde det i sin Magt at lade mig falde igennem for den første, den bedste Paludan eller Rosenberg. Digteren Frederik Paludan-Miiller, hvem jeg paa dette Tidspunkt ingenlunde stod nær, sagde ikke desmindre til mig, at der efter hans Opfattelse ved den Lejlighed var blevet gjort mig blodig Uret. Han var Idealist. Georg Brandes : Levned. II. 13