GeorgBrandesLevned_1907

Et Arbejdsaar 195 blikket kommet, da jeg maatte sætte Alt ind paa at blive Forfatter i et fremmed Sprog. Men siden Krigen hengav Franskmændene sig for hvert Aar, der gik, til skarpere Ude­ lukkelse af Fremmede, fremmed Aand og Literatur, mens Tyskerne aabnede sig stedse mere for det Fremmede, sær­ ligt for Norden, og i Tyskland havde jeg gjort en Be­ gyndelse. For mig blev Spørgsmaalet da i Grunden kun det, om jeg skulde bosætte mig i Wien eller Berlin. Jeg heldede til Wien. Thi Forfatteren Emil Kuh, Hebbels fortjenstfulde Biograf, der havde skrevet om mig og stod i Brevveksling med mig, havde bragt mig i Forbindelse med den udmær­ kede Jurist, Josef Unger, da Minister, og denne havde ud­ talt Ønsket om at knytte mig til et østerrigsk Universitet, efter med levende Anerkendelse at have udtalt sig om mine Evner. Paul Heyse raadede mig vel afgjort til at foretrække Berlin for Wien; men Spørgsmaalet var for mig svævende mere end et Aar endnu. Julius Lange, hvem jeg meddelte mit Forsæt, mente, jeg burde holde ud i Kjøbenhavn i endnu tyve Aar. Han som de faa andre, der nærede Interesse for mig, var i deres Tanker saa bundne til Danmark, at de neppe forstod, jeg ikke evigt vilde leve indenfor en Horisont, hvor Angreb af Dagstelegrafen, Fædrelandet, Dagbladet, Nationaltidende, Nær og Fjern osv. var Fænomener, med hvilke der maatte regnes. 16 . Selv følte jeg det tydeligt, som der staar i Sigurd Slembe, Hid og ikke længer! Jeg maalte mit Nederlags Omfang med Ro og var ikke 13 *