GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 203 tilbage. Han havde jo i mine første Studenteraar været Hovedskribenten for mig og gjort det dybe Indtryk paa mig, som jeg senere med Magt havde maattet modarbejde for at blive mig selv. Nu stod hans aandelige Indflydelse paa dens Højde. Den først Forkætrede og længe Anfægtede var naaet til ubetinget Anerkendelse, endog indenfor Folke­ kirken, der tog ham til Indtægt, og til Forgudelse i aande- ligt sysselsatte Krese, saa Erik Bøgh havde kunnet udgive en Bog mod St. Sørens-Dyrkelsen i Danmark. Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv og Andre Rede for det Blivende og Forgængelige hos Dan­ marks største religiøse Tænker og første Prosaist. Jeg havde den Betingelse for Værdsættelsen af ham, at jeg en­ gang helt var gaaet op i ham, saa jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg længst var frigjort fra hans Indflydelse. 4. Da jeg havde holdt en Række Forelæsninger om ham i Kjøbenhavn, besluttede jeg for første Gang at forsøge mig som Foredragsholder udenfor Danmark og rettede da mine Tanker paa Stockholm. Medens under min første Optræden som Universitetstaler i 1871 — 72 den norske Presse, forsaavidt den sysselsatte sig med mig, nærmest havde været et Ekko af den danske, havde den svenske vist mere Selvstændighed; et enkelt større Blad havde endog skrevet, at man havde nedarvet Sympati for den, der kæm­ pede en imod mange. Nogen levende Anerkendelse kunde jeg vistnok ikke rose mig af i Sverig; men jeg var dér for­ holdsvis meget læst, ja næst Holberg og Erik Bøgh den danske Forfatter, som kendtes bedst. Dr. Arvid Ahnfelt, som havde været Medarbejder i Det nittende Aarhundrede, tilbød velvilligt at ordne det Fornødne for mig.