GeorgBrandesLevned_1907

204

Omflakkende Liv Skønt Æmnet Søren Kierkegaard visselig ikke var noget klogt Valg overfor de Svenske, var dog Nysgerrig­ heden efter at høre mig ikke ringe. Jeg lejede Vetenskaps- akademiens Sal og fik til det første Foredrag henved 300 Tilhørere, et Tal, som senere steg. Min Hustru og jeg følte os veltilpas i Stockholm. Grand Hotel lod Datidens nordiske Hoteller langt bag sig, og Ud­ sigten fra dets Vinduer over til Slottet, som dengang endnu ikke var trykket af plumpe Omgivelser, kunde ikke være smuk­ kere. Carl Snoilsky, med hvem jeg ikke lang Tid forinden havde omgaaedes i Kjøbenhavn, kom næsten lige straks og blev mer end to Timer, saa’ jævnligt til mig, indfandt sig desuden en Aften og læste højt af Anna Maria Lenngrens Satirer over dumme Grever og Grevinder, som vilde han af­ væbne mig, ifald jeg havde havt ham mistænkt for Adels­ hovmod. En svensk Forlægger, Joseph Seligmann, en dannet og varmtfølende Mand, indfandt sig straks paa Hotellet og sluttede Kontrakt med mig om Udgivelsen af de endnu ikke holdte Forelæsninger paa Svensk. Dr. Elof Tegnér, Digte­ rens Sønnesøn, dengang ansat ved det kongelige Bibliotek i Stockholm, smuk og statelig, med kulsort Fuldskæg og med en saa ypperlig Hovedform, at det klædte ham at være skaldet, en Mand af ikke ringe Kultur, duelig Historiker, meldte sig som Velynder af Hovedstrømningerne, hvorom han havde skrevet „så vackert, han formådde“. Han bragte mig Tegnérs Breve og opfordrede mig stærkt til at studere hans store Farfaders Personlighed, hvis Psykologi ingen Svensk endnu havde prøvet at give. Vi blev indbudne i ikke faa Familier. I en af dem traf jeg den daværende Finansminister Hans Forsell, en endnu ganske ung Mand, høj, blond og selvsikker, som tid­ ligt havde gjort sin Dygtighed gældende. Han overværede mine