GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 209 ser, Norges ypperste Mænd, som tog Del i Drøftelsen, og naar man iagttager, hvor de dengang holdt og hvorledes de tænkte, synes det unegteligt, som om mit Komme ikke var helt overflødigt. Jonas Lie advarede paa det mest indtrængende mod at ligestille Fritænkere med Kristne. Han anførte Brokker af Mænd som Taine, Feuerbach og Darwin for at godtgøre, hvilken Forvorpenhed de udbredte. Taine f. Eks. havde sagt, at Dyd og Last „var Produkter som Sukker og Vitriol“. Jonas Lie forstod da endnu ikke, at dette, som Eftersæt­ ningen viste, blot betydede: Enhver sammensat Størrelse be- staar af simplere Elementer, hvoraf den afhænger. — Kort sagt: Konsekvensen af Fritænkeri var efter hans Mening Barnemord og Drab paa Laksebønder. Da Konsistoriums Lysrædsel ikke desmindre havde sat ondt Blod, fik jeg halvfjerde Hundrede Tilhørere og, efter hvad Aviserne skrev, et Bifald som før mig kun Bjørnson. Mellem Tilhørerne var Storthingspræsident Sverdrup med Familie og hvad der var af opvakt Ungdom i Kristiania. Man strømmede til Hotellet for at besøge mig, og jeg var neppe ene et Øjeblik fra Morgen til Aften. Kunstner­ foreningen gjorde et Gilde for mig, hvor der udbragtes talrige Skaaler til min Ære, og Studentersamfundet indbød til en Sexa for mig, som atter gav Anledning til en Pressestrid. Professor Ernst Sars tegnede sig øverst paa den fremlagte Liste, og efter ham Mænd blandt Universitetslærerne, der havde taget sig hjerteligt, næsten broderligt af mig som Ægyptologen Jens Lieblein og Literaturhistorikeren Olaf Skavlan. Ved Sexaen besteg Universitets-Stipendiaten W. Dons, en af mine dengang varmeste Tilhængere, (som nogle Aar derefter gik over til den romerske Katolicisme) Talerstolen og holdt en Festtale, hvis Udgangspunkt var dette, at siden Georg Brandes: Levned. II. 14