GeorgBrandesLevned_1907

Omflakkende Liv 211 Foredrag, hvoraf vi beklager, at vi kun kan levere en meget ufuldkommen Gengivelse. Taleren udtalte sin Glæde over den velvillige Modtagelse og de mange Beviser paa Sym­ pati, han under sit Ophold her paa faa Undtagelser nær havde modtaget saavel af Modstandere som af Venner. Han havde i disse Dage fra mange Hold hørt udtale, at man heroppe nok kunde behøve en Mand som Taleren. Disse Udtalelser havde vakt hans Forundring. Han kunde ikke forstaa, hvorfor man i et Land, der stod saa højt, som Norge i mange Henseender gør, et Land, hvis Digtekunst var den første i Norden, hvis Malere og Billedhuggere indtog en saa fremragende Plads, og som til næsten alle Videnskabens Felter havde leveret fortrinlige Bidrag, — hvorfor man der kunde behøve en „Agitator“ som Taleren. Jo, svarede man, — vi lider under et aandeligt Tryk heroppe; vi har ikke engang den simpleste Religionsfrihed; en frisindet aandelig Bevægelse nu vilde være til mere Skade end Gavn, Tiden er endnu ikke kommen. Taleren maatte her tænke paa en Anekdote, som han erindrede fra sin Ungdom. En liden Gut ved Navn Julius, Søn af en kjøbenhavnsk Pro­ fessor, blev sat i en Skole, hvis Lærerpersonale bestod af gamle Jomfruer, der efter bedste Evne søgte at meddele Barnet sin Visdom og omhyggeligt sørgede for at notere de Fremskridt, Gutten gjorde i Ugens Løb, i hans Karakter­ bog. Imidlertid kom det allerede første Uge til at hedde: Julius kan ikke sin Tabel. Og saaledes Uge efter Uge: aiter kan Julius ikke sin Tabel. Da skrev Guttens Fader, Professoren, tilsidst i Karakterbogen en Anmærkning, der vakte Jomfruernes højeste Forfærdelse; den lød saaledes: Vil De da ikke være af den Godhed at lære Julius hans Tabel? Denne Historie lod sig maaske anvende her. Man klagede og man klagede over det Tryk, hvorunder man her­ oppe led. Taleren maatte da spørge: Kan De da ikke være