GeorgBrandesLevned_1907

214

Omflakkende Liv 6 .

Stor Glæde havde jeg af Forestillingerne i Kristiania Teater. Det lededes dengang af den udmærkede Dramaturg Ludvig Josephson, for hvis Evner Henrik Ibsen nærede op­ rigtig Beundring. Han havde en fortvivlet Modstand at kæmpe med, fordi han var en svensk Mand, men jeg tror ikke, det norske Teater sidenhen er naaet højere end under ham. Han elskede sin Kunst, han gøs ikke tilbage for nogen i hin Tid for umulig anset Opgave, som f. Eks. at sætte Brand, eller Peer Gynt i Scene. En Forestilling som Bjørnsons En Fallit var dengang en Mønsterforestilling. Der var Aftener, hvor der paa det lille, uanselige og grimme Teater ikke spiltes ringere Komedie end paa Théâtre Fran­ çais. Johannes Bruun, Ægteparret Gundersen, Reimers, Fru Juel — det var en Lyst at se dem. Betegnende for Hadet mod Josephson var det, at da jeg en Aften i en Tale havde ytret, der undertiden paa Kristiania Teater spiltes fuldt saa godt som paa selve den franske Nationalscene, blev denne Ytring af de dog ellers saa nationalstolte Nordmænd latterliggjort som en burlesk Overdrivelse. Som Josephson rigtigt sagde til mig: „De troer, der altid spilles udmærket paa Théâtre Français.“ De fleste havde jo aldrig været der. Ludvig Josephson tilhørte en fremragende Kunstner­ familie, hans Broder var en kendt Komponist, hans Broder­ søn Ernst Josephson en af det unge Sverigs mest lovende Malere, der tilfulde holdt de Løfter han gav, før Sindssygen lammede hans Evner. Selv skrev Ludvig Josephson Skue­ spil, dels i historisk-romantisk Stil som Folkungalek og Thord Flasle, dels om ganske moderne Æmner som Dramet Paris, der foregaar 1870—71. Som Digter kommer han dog ikke i Betragtning; men en Bog som hans Skrift Våra Teater- Forhållanden viser hans Alvor og Indsigt som Dramaturg.