GeorgBrandesLevned_1907

332

Arbejde og Anerkendelse at ifald Jorden virkelig var det, saa vilde det, saa længe Elendigheden i de laveste Klasser var saa stor, som den er, være mere humant at lade de fattigstes Smaabørn dø en smerteløs Død end at udsætte dem for den Sult og den Nød, som saa ofte venter dem. Denne ligegyldige, i ethvert Tilfælde aldeles uskyldige Sætning, hvilken jeg endda slet ikke havde overtaget for min egen Regning, men blot gengivet som Hellenbachs, gav Anledning til den stærkest fygende Storm af Mundsvejr, der endnu havde blæst imod mig. Meget havde man jo tilforn beskyldt mig for; men selv for Spøg havde dog Ingen endnu anklaget mig for at ville myrde Smaabørn. Denne Anklage blev nu Løsenet. I norsk Morgenbladet rettede en Hr. M. Færden to svære Artikler mod hint brødefri Brev, saa det norske Dagbladet maatte forsvare Tilladeligheden af den frie Dis­ kussion imod ham. Men det var i Danmark, at Molbo­ forbitrelsen i den Anledning for Alvor gik grassat. Dér lykkedes det at ophidse de velsindede Krese til det Yderste imod mig i Anledning af mit planlagte Masse-Barnemord. Ploug klippede snildt et Brudstykke ud af hint Referat og indrykkede det i sit Blad under Overskrift E t fordomsfrit Forslag med den ganske usandfærdige Indledning, at jeg havde anbefalet Hellenbachs Bog. Jeg havde kun skrevet: „Denne Bog af en gammel østerrigsk Skribent fortjener en Gennem læsning . . . . Bogen er hverken genial eller i nogen fremspringende Grad original; men den er tankevækkende og selve Æmnet [Menneskehedens Fordomme] er et godt Indfald.“ Fædrelandets Læsere skulde imidlertid bringes til den Tro, at jeg ikke blot havde anbefalet Bogen, men særlig hint barnemorderiske Forslag. Jeg havde i min Artikel endda udtrykkelig skrevet: „Da Forfatteren jo ikke tillægger Overbefolkningen Skylden for de ejendomsløse Klassers Nød,

Made with