GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 333 tvivler han selvfølgelig ikke paa, at der gives andre og bedre Midler imod Nøden end Barnemord.“ Men denne Sætning udelod Hr. Ploug; umiddelbart foran den standsede han sit Citat. Saaledes lykkedes det at faa deskikkelige Kjøben- havnere til endnu engang at korse sig af Harme over min Immoralitet. 12 . Neppe var denne Indignation traadt en Smule i Bag­ grunden, førder i den danske Presse igen blev hidset til Forbitrelse imod mig. Jeg havde i Oktober 1879 i Academy omtalt nogle nye nordiske Bøger, deriblandt Kiellands første Novelletter, alle med Ros, kunde altsaa ikke denne Gang beskyldes for Nedsætten af det Hjemlige; men der rejstes saa i Dagbladet et Skrig over at der var andre Forfattere, jeg ikke havde omtalt, navnlig Bladets Redaktør, Hr. Topsøe. Jeg havde imidlertid heller ikke nævnt Henrik Ibsen, hvem jeg dog stod adskilligt nærmere. Man tog intet Hensyn dertil, gik derimod løs paa min Tendens „den blinde Hyldest af den saakaldte moderne europæiske Kultur, hvorved ifølge Dr. Brandes’ Dogmer forstaas Darwinismen, Positivismen og Naturalismen“. Endnu langt stærkere Slag paa Gonggongen i Danmark foraarsagede en Oversigtsartikel over Dansk Literatur i 1879, som jeg paa indtrængende Opfordring fra Redaktionen for Meyers store Konversationsleksikon havde skrevet til et af dette Foretagendes aarlige Supplementhefter. Det var et af disse sure Pligtarbejder, jeg for det daglige Brøds Skyld ikke turde afslaa, kedsomt og besværligt som det var, især for mig, der i Udlandet ikke kunde følge med alt hvad der ud­ kom i Kjøbenhavn. Selvfølgelig skrev jeg Artiklen samvittig

Made with