GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 345 lære at kende, før han allerede var optraadt som Frier. Der stod da tilbage at gifte sig med en Udlænding. Men at vælge sig en tysk Brud var nu for Tiden alt for urimeligt; han burde da hellere tænke paa en engelsk; dog de Ferier, han kunde tilbringe i England, var for korte til det rette Valg. Hvad stod der tilbage? En Enke var det eneste. „Men hvor finder jeg Enken?“ Besynderligt nok, da Paris senere blev gift to Gange (1885 og 1891), var det begge Gange med Enker. 17. Som bekendt er Gaston Paris Grundlæggeren af den moderne Romanisme, og han fik Elever, saavidt Civilisa­ tionen strækker sig. Han var fremfor Nogen Initiativets Mand, stillede Opgaverne og satte Andre i Arbejde for hele deres Liv. Han havde den Kundskabstrang, der hos de Fleste slukkes saa tidligt, levende og stærk til sin sidste Dag. Han besad en saa udviklet konstruktiv Fantasi, at hans kritiske Formodninger blev bekræftede ved Fund af nye Aktstykker Aaringer efter at de var udtalte. Han var Sprogforsker, Tekstkritiker, Folklorist, Literaturhistoriker, og trods sin Forsknings strengt videnskabelige Karakter Stilist, ikke blot naturlig og nøjagtig, men formfuldendt og elegant. Danmark skylder ham Kristoffer Nyrops Udvikling til Romanist af første Rang. Da jeg senere hen efter mange Aars Forløb paany kom til Frankrig, var Navnet Gaston Paris imedens vokset saa stærkt, at jeg undsaa mig ved at gøre Bekendtskabet gældende. Men Paris lod mig lige straks høre fra sig. Og i de følgende Aar erfor han aldrig, at jeg var i Byen, uden at sende mig Bud og indtrængende Indbydelse til sin berømte Salon. Jeg forsømte den aldrig. Man traf jo der foruden ham selv

Made with