GeorgBrandesLevned_1907

346

Arbejde og Anerkendelse Frankrigs ypperste Mænd. Og dog var hans egen Person altid Hovedtiltrækningen. Han var mere end en stor Lærd; han var en stor Mand til det Sidste, Den tro, hvem han en Gang havde rakt Haanden. Han var en Karakter; hans Væsen bestod ikke af den Gelée, som oftest er offentlige Personligheders Substans i Norden. Han er død, Boutmy død, mine Ungdomsvenner uden Undtagelse døde, næsten alle de udmærkede Tyskere, jeg i Berlin omgikkes, for længe siden døde. At se tilbage over sit Liv er som at vandre over én Kirkegaard efter den anden. 18. Min Broder Ernst traf sammen med mig i Paris. Det var nogen Tid siden, vi havde set hinanden daglig. Han var to Aar yngre end jeg, men havde, siden han blev voksen, staaet overfor mig som den ældre og forstandigere. Han var den klogeste af os Brødre, praktisk anlagt, tidligt op­ draget til Pengeforretninger og Bankvæsen, udrustet med levende Interesse for Statsøkonomi. Saasnart han i en ung Alder havde fortjent sig en lille Formue, trak han sig ud af Forretningerne og levede for sine Studier. Han kom kun til at udgive en eneste Bog Samfundsspørgsmaal (1885), men blev nogle Aar efter dette Tidspunkt Journalist og endnu senere Bladudgiver. For mig havde han, lige til jeg var et Stykke op i Trediverne, været Raadgiveren i alle praktiske Anliggender og den, som i vanskelige Øjeblikke forstrakte mig med Laan. Vi havde altid havt samme Bekendtskabskres og kom ud­ mærket ud af det med hinanden. En Aften traf vi i Théâtre français Krøyer, der fore­ stillede den unge, Dionysos lignende, svenske Maler Ernst Josephson for mig. Krøyer havde jeg kendt fra han var

Made with