GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 347 Dreng; som halvvoksen havde han første Gang tegnet mig i det Berghske Hus, og siden blev vi Kamerater for Livet. Krøyer og Josephson opfordrede os Brødre til den næste Dag at spise til Middag sammen med dem. Det blev en uforglemmelig Middag. Krøyer og Joseph­ son, der nærede den største Uvilje mod de anerkendte Restauranter, havde efter Kunstneres Vane opsporet en lille uanselig Marchand de vin, der besad en Bagstue med et rundt Spisebord — den snevreste og uhyggeligste Stue af Verden — hvori der imidlertid anrettedes god borgerlig Mad. Her blev vi installerede, og til en Begyndelse var jeg for min Del ikke synderlig fornøjet med Arrangementet. Men da Suppeterrinen kom paa Bordet og da den paa fransk Vis indeholdt en kraftig, herligt duftende Kødsuppe, en rigtig Fa­ miliesuppe, steg det gode Lune hos os alle. Og efterhaanden blev Samtalen til den nydeligste Kvartet. Krøyers lyse Sind og indtagende Elskværdighed, Josephsons Originalitet, Entusi­ asme og bakkantiske Overgivenhed, min Broders drøje, sunde Sans og min egen Fornemmelse af Velvære ved Selskabet fik efterhaanden i den snevre Stue (hvor der ikke var Plads nok bag Stolene til at Pigen kunde sætte Tallerkenerne om­ kring, men hvor mer end én udmærket Flaske Vin blev trukket op og tømt) Humøret til at spille i alle Farver og anslaa alle Tonarter i Dur. 19. Der var et Besøg, jeg straks efter min Ankomst til Paris havde Trang til at aflægge. Jeg var spændt paa at gense min første Ungdoms Veninde, Frøken Louise. Vi var stadig forblevne i Forbindelse med hinanden, og hun havde brevligt holdt mig å jour med de forskellige Giftermaals- planer, der hos hende som praktisk fransk Kvinde stadigt

Made with