GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 349 dette blev vor sidste Samtale i Livet. Hun ytrede iskoldt blot disse Ord: De har forandret Dem meget. — Vi rejste os fra Bordet, jeg sagde Farvel, og har aldrig set hende mere. 20 . Rigt forsynet med Bøger rejste jeg tilbage til Tyskland og efter en foreløbig Gennemlæsning af de vigtigste blandt dem tog jeg i Slutningen af Oktober til Kjøbenhavn for ved Universitetet dér at holde Foredrag over den romantiske Skole i Frankrig. Jeg formede under anstrengende Arbejd disse Foredrag, mens jeg holdt dem; det var Udkastet til Hovedstrømningernes femte Del. Jeg ankom, netop som det gode Selskab i Kjøbenhavn stod paa den anden Ende af Harme over mine Planer til at myrde de Fattiges Smaabørn med Kloroform. Mine Venner anmodede mig om at fralægge mig Beskyldningen. Selv den gamle Konferensraadinde Hauch plagede mig om at gøre et Forsøg paa at faa et Svar til Ploug indrykket i Berlingske Tidende ; men jeg kunde ikke bekvemme mig til Svar. Jeg lod Sladderen gaa, som den vilde. En Ugestid efter min Ankomst bragte Studenterne Ploug et Fakkeltog. Jeg mindedes Henrik Ibsens Ord: Stjerne, hav Tak! Mit Hjem er det gamle. Faa Dage efter mig ankom Bjørnstjerne Bjørnson til Kjøbenhavn. Han opsøgte mig straks. Det var en Glæde at se ham sidde i min Moders Dagligstue, bred og mægtig, som hugget ud i Granit. Til hende sagde han: Jeg har altid havt Lyst til at se disse Mødre . . . . Opad Dagen skrev han en Billet og bad mig komme hen og tilbringe Aftenen med ham. Han vilde se mig igen: „jeg er jo i forelskelsens stadium“. Han boede hos Hegels

Made with