GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 353 bedste Mening den Vending, at han ødelagde sig ved en saadan aldrig stansende Produktion; han burde ikke an­ strenge sig saaledes. Heyse, der var, som han plejede at være, og ikke i mindste Maade anstrengte sig, svarte da skemtende, at han takkede meget for Fritagelsen; til daglig Brug strengte han sig sandelig ikke saaledes an, men han havde troet at maatte til en vis Grad agere Komediant, da han undtagelsesvis havde en saa berømt Mand til Gæst. Nogle Dage efter fik jeg paa en Gang to Breve om hin Aften. Bjørnsons begyndte: Jeg er bange for, det ikke gik godt. Heyses beskrev alle Enkeltheder. De to udmær­ kede Mænd havde ikke forstaaet hinanden og ikke havt Tid nok for sig til at sætte sig ind i hinandens Væsen. Men i og for sig passede de daarligt sammen. Det rent Kunst­ neriske i Heyses Natur interesserede ikke Bjørnson; Mis­ sionæren og Verdensforbedreren i Bjørnson skræmmede Heyse. 22 . Oehlenschlagers Hundredaarsdag, den 14. November, faldt under mit Ophold i Kjøbenhavn, og Venner af F. L. Liebenberg besluttede at fejre Dagen som en Fest for Oehlenschlagers Udgiver og trofasteste Beundrer. Holger Drachmann havde skrevet et Digt til Oehlenschlagers Ære, Schandorph en Sang til Liebenbergs; man bad mig holde Festtalen. Oehlenschlagers Søn skulde sidde ved Siden af mig. Det blev en vellykket Aften. Stemningen var god blandt de mange Forfattere, Kunstnere og Damer, der fyldte Salen. Det var mig kært at bringe vor højtelskede Patriark min Hyldest. Han havde taget sig af mig fra min første Stu­ dentertid, gjort Fodture med mig i Nordsjælland, da jeg var 20 Aar, og bevaret mig sit Venskab — ikke uforandret, som Georg Brandes: Levned. II. ^3