GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 373 skrev paa samme Tid om mig: Ingen af Forfatterne i Deut­ sche Rundschau har skaffet sig et større Publikum end han. Ophavsmanden til den saakaldte Antisemitisme i Tysk­ land, daværende Hofpræst Stöcker, angreb i de Dage i den tyske Rigsdag mig sammen med den store Botaniker M. Schleiden. Den norske Pastor Heuch havde faaet sit Flyve­ skrift imod mig oversat paa Tysk, og Stöcker havde med Iver bemægtiget sig dets Indhold; Skriftet godtgjorde jo mit „Kristushad“, og udledede det aandfuldt og træffende af min Afstamning. Jeg var en „Reformjøde“. Ordet passede dog bedre paa Jesus end paa mig. — Imod sin Hensigt kom Stöcker til at slaa til Lyd for mig fra selve Rigsdagens Tribune. Man havde i længere Tid ønsket, i Berlin at have en Klub, hvor Skribenterne kunde mødes med Kunstnerne, Politikerne, Universitetslærerne og den højere Købmands­ stand. Men Forfatterne var, skønt glimrende stillede i Sam­ menligning med deres nordiske Kaldsfæller, ikke velhavende nok til at overkomme et smukt Klublokale med Restaurant og Tjenerskab i Hjertet af Byen. Da man imidlertid nu havde faaet Sikkerhed for, at Berlins rigeste unge Købmænd med Glæde vilde bidrage saa rundeligt til Klubben, at den kunde oprettes, blot de der kunde gøre personligt Bekendt­ skab med berømte Mænd, stillede Spielhagen og Hänel sig i Spidsen for Sagen. De indbød en 60 af de mest ansete Forfattere, Malere, Billedhuggere, Købmænd, Politikere, Skuespillere til at stifte den literære Klub, og jeg havde den Tilfredsstillelse, at jeg skønt Fremmed regnedes saaledes med, at jeg var blandt disse første tresindstyve. 38. I November 1880 modtog jeg et Brev, undertegnet Heinrich Rudolf von Gneist og Hermann von Helmholtz%

Made with