GeorgBrandesLevned_1907

374 Arbejde og Anerkendelse hvori jeg anmodedes om at være en af de Tolv, der i det kommende Aar skulde holde Foredrag i Wissenschaftlicher Verein i Singakademie. Disse Foredrag afholdtes aarligt efter Kejserinde Augustas Ønske, og hun plejede selv at høre dem. Opfordringen var en Udmærkelse for mig. Auerbach lykønskede mig til den med Ordene: Die Singakademie — das ist der literarische Geheimerathstitel, von grösster Be­ deutung fü r Ihre städtische Position. Gneist kom for at gøre mit Bekendtskab. Jeg havde endnu ikke i Berlin faaet Besøg af saa berømt en Mand. Han havde netop da paa Anmodning udarbejdet en Forfat­ ning for Japan. Hans juridisk-politiske Skrifter havde gjort Indtryk paa mig. Han talte til mig om Mænd som Unger og Miil, jeg til ham om hans Bøger, og bemærkede tilsidst: Det forekommer mig, at der findes nogen Lighed mellem Deres Grundanskuelse og Lorenz von Steins. — Lighed! udbrød han med den fineste Beskedenhed. Lorenz von Stein er jo den, jeg i Grunden skylder Alt. Ved Kundskab og Intelligens ragede Gneist højt i Vejret i Datidens Tyskland. Som Karakter stod han tilbage for en Engelskmand som Stuart Mill. Medens jeg forberedte mig til mit Foredrag i Singaka­ demie, blev jeg paany angrebet i Kjøbenhavn. I Anledning af en Artikel, jeg havde oifenliggjort om Renans Drama Ungdomskilden, angreb Ploug mig i Januar 1881 paany paa det Voldsomste, negtede mig alt Talent og al Nationalfølelse. Jeg saa, det havde været en Indbildning, at jeg i Kraft af Anerkendelse i Udlandet kunde overvinde Hadet i Danmark. Der var Morgener, hvor jeg, efter at have læst en saadan Artikel, i mit Spejl mødte Ansigtet paa en Mand, der saa ud, som havde der om Natten været Ild i et hans kæreste Luftkasteller.