GeorgBrandesLevned_1907

Arbejde og Anerkendelse 377 vender De Dem blot til Deres Lands Gesandt; saa fore­ stiller han Dem. Vi gik da ind i den hvide Sal, hvor en Skare prægtigt klædte Herrer og Damer stævnede sammen. Salen, der tog sig godt ud i den straalende Belysning af mægtige Lyse­ kroner, rummede Marmorstatuer af de tolv Brandenburgske Kurfyrster og en smuk Victoria af Rauch. Iblandt de for­ skellige Landes Afsendinge udmærkede den tyrkiske sig ved fornem Skønhed; blandt Damerne var den spanske Gesandts Frue med sin sydlandske Lød paafaldende dejlig. Ved hendes Side stod den kinesiske Gesandts Gemalinde som et frem­ med Særsyn ved Siden af en europæisk Skønhed, lille som et halvvoksent Barn, klædt i den dyreste Silkebrokade, med ubevægeligt Ansigt, stiv i sin Holdning som en pyntet og smykket Infantinde paa et Maleri af Velazquez. Medens de fleste Gesandters Hofdragt var overlæsset med Guldbroderi uden derfor at være smagfuld, glimrede den østerrigsk- ungarske Gesandt, Grev Emerich Szechenyi i en pragtfuld Purpurdragt. Dog endnu smukkere klædt end han var en tyveaarig ungarsk Magnat, hvem han skulde forestille. Denne var helt klædt i en tætsluttende hvid Silkedragt med Guld­ brokade og hvide Sko. Om Skuldrene laa en'højrød Fløjels Kappe, der holdtes om Halsen ved en Guldkæde. I denne Kres fandt vi endelig ogsaa den danske Gesandt Hr. v. Quaade. Jeg nærmede mig og bad ham artigt fore­ stille mig for de Kejserlige, naar de senere kom. Han gav mig et forbitret Blik og spurgte snærrende: Err De invi­ teret? — Jeg saa forbauset paa ham, og Hr. v. Kumanin sagde i Øret paa mig: Qu’est qu’il dit? — Jeg svarte højt paa Fransk: Herren spørger mig, om jeg er indbudt her i Aften. Der er jo ikke stort at svare derpaa. — Quaade sagde: Jeg vil ikke forestille Dem; jeg har ingen Ordre der­ til. Jeg forestiller ikke saadan uden videre. — Kumanin