GeorgBrandesLevned_1907

380 Arbejde og Anerkendelse havde kendt min vise gamle Ven d’Arrest, og da vi i Trængslen havde stillet os mod Væggen, mærkede vi Uro og Bevægelse blandt de Forsamlede, der traadte til Side og gav Plads. Det var Kejserinden, som gik søgende gennem Salen. Alle veg til Side, saa Förster og jeg pludselig stod synlige fra alle Sider. Men da Kejserinden gik hen til mig, fjernede ogsaa han sig. Hun sagde til mig: Ich wiederhole, was ich gesagt habe, es hat mich sehr erfreut, Ihre Vorlesung zu hören. Ich weiss, Sie haben auch vorher anderswo ge­ redet, in der Humboldtakademie, nicht wahr? Sind Sie lange in Deutchland gewesen? — Seit drei Jahren, Majestät. — Nun müssen Sie hier bleiben. Hun udspurgte mig saa, om mit Ophold i Frankrig og om mine Studier der, sagde: Sie haben Ihre Zeit dort sehr gu t und gründlich benutzt. Ich hoffe, wenn Sie hier bleiben, noch öfters Gelegenheit zu haben, Sie zu hören und zu sehen. Der blev sent paa Aftenen en mærkelig Stemning i de store lyse Rum, ved hvis Døre Grenaderer i Uniformer fra Frederik den Stores Tid holdt Vagt. Den rige Belysning fik Hofuniformernes Guld og Diamanterne om Damernes Halse til at kaste stærke Reflekser. Efter de Kejserliges Bortgang var Selskabeligheden tvangfri, og man blev Vidne til oprømte og kloge Samtaler, førte mellem nogle af Tysklands bedste Mænd. Henad Midnat forlod jeg Slottet. Wilhelm Förster fulgte mig til min Dør. 43. Næste Dag hentede en Bekendt mig til en Spadseretur i Thiergarten, hvor alle Træer i den stille Frost var bedæk­ kede med Sne. Da han forlod mig, gik jeg længe om i Haven alene.