GeorgBrandesLevned_1907

Hjemme 83 erfor det, skrev jeg med altfor ungdommelig Patos i min Notitsbog: „Denne lumpne Lavhed skal aldrig i mit Liv gaa mig af Minde.“ Og nu begyndte Felttoget i Aviserne og Literaturen imod mig. Den Sjakal, jeg altid havde havt i Hælene, og som nu følte sig dobbelt kry i Haabet om, at med mig var det ude, lagde for med lange Pressebrøl og samlede flere af sin Art. Dog Mennesker er Sjakalen jo ikke farlig. Det grundtvigske Dagblad Heimdal bragte straks en Rækkefølge af fem store Artikler Den frie Tanke og det danske Aandsliv i det 19de Hundredaar, der senere fulgtes af flere. Det var vanskeligt, i dem at skelne, hvor Ind- skrænketheden hørte op og hvor Perfidien begyndte. Mennesker, der er opdragne i Ortodoksi og længe kun har kendt Fritænkeriet af Omtale, kan som bekendt næsten blot forklare sig det ud fra Uviljen til at holde de ti Bud og blandt disse atter det, der altid har trykket dem mest, det sjette. Analogt var for Katolikerne i sin Tid Luthers Handlemaade kun forklarlig som et Udslag af Kødets Oprør mod den Munken paalagte Askese. Saaledes blev nu den hele Tankegang i det kønsligt saa uskyldige Skrift Emigrant- literaturen gjort til et Udslag af seksuel Lystenhed. Allerede i 1870 havde Rudolf Schmidt anonymt i Fædre­ landet begyndt at betone den kønslige Usædelighed i mit Skrift Den franske Æ stetik i vore Dage. Jeg havde paa et enkelt Punkt sammenlignet Taine med Maleren Gérome, hos hvem hidtil intet Menneske havde fundet Lystenhed. Men Hr. Schmidt skrev: „Der stønner en tilbagetrængt Nydelses­ interesse i Kompositionen; Sanselighedens Marekat kigger ud af den historisk-agtbare Indfatning, og Malerierne er Bor­ delmalerier.“ Allerede da havde han efter det grundt­ vigianske Mønster stillet dansk Friskhed mod Europas For­ dærv: „Hr. Brandes møder frem i en Tid, hvor i Modsæt- 6 *

Made with