GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

TA LE V ED F E S T EN PAA S K Y D E B A N E N D E N 1 6 N O V E M B E R 1 9 1 3 Mine Dame r og Herrer. er med dyb Rørelse, at jeg ser saa mange gode Venner samlede i denne gamle Sal for min Skyld, med dyb Bevægelse, at jeg har hørt de smukke Ord, der er bleven henvendt til mig. Men ikke med ublandet Glæde. Man har rokket ved et af de faa Dogmer, jeg troede paa, nemlig at man ikke kom* mer i Avisen, naar man ikke selv piller lidt ved det, og nu er jeg blevet treds næsten lige saa mange Gange som Berg og Drachmann blev begravet. Men dernæst har jeg med den vort Køn nu tilkom# mende Beskedenhed maattet spørge mig selv: hvormed har jeg dog gjort mig fortjent til alt dette? Hvad vil dog Efter# verdenen sige til sligt? Og jeg er i Tankerne kommet til at huske paa forskellige Mennesker, der har fyldt lovlig meget op, medens de levede, men hvis Minde ufattelig hur# tig er sunket sammen i intet: inferiere sine vestigiis, som Plinius siger om Kampagnens forsvundne Byer, Menne# sker, der havde tilfælles at være som et Samlebækken for G. P. 4 21 D e t