591167014

munale Afdeling-, og som paa Frederiksberg snart fik Hjælp af Foreningen, snart af Hjælpekassen. Naar de Beløb, der uddeltes af Den kommunale Afdeling, lige indtil Krigens Udbrud var saa ringe, skyldtes det foruden de begrænsende Bestemmelser for Uddelingen ogsaa, at For­ eningen gennem disse Aar havde det Princip ikke at ville frem­ sætte Begæring overfor Kommunalbestyrelsen om at faa yder­ ligere Tilskud, hvorimod den var villig til at foretage Udbe­ taling af de Beløb, der blev stillet til Raadighed, et Princip, som man fastholdt, selv om Foreningens private Regnskab vi­ ste Underskud, ligesom man i enkelte Aar endog tilbagebetalte en Del af Kommunens Tilskud som uanvendt. Paa Frederiks­ berg var det derimod Hjælpekassebestj^relsen som den Insti­ tution, der i Kraft af sin Virksomhed sad inde med Kendskab til Trangen, der selv anmodede Kommunalbestyrelsen om T il­ skud, og Frederiksberg Kommunes Tilskud til Hjælpekasse­ virksomheden var da ogsaa i disse Aar næsten dobbelt saa stort som Københavns Kommunes, skønt Forsørgelsesvæsenets Ud­ gifter ellers er og altid har været ikke alene absolut, men og­ saa forholdsmæssig set langt større i København end paa Fre­ deriksberg. Med Aaret 1914, da Foreningen havde bestaaet i W Aar, indtræder der et Vendepunkt med Hensyn til Virksomhedens Omfang, idet dette Aar danner Indledningen til Krigsperioden og den nærmeste Efterkrigstid med alle dens ekstraordinære Foranstaltninger, hvis Grennemførelse medførte et overordent­ lig omfattende og mangeartet Arbejde for Foreningens kom­ munale Afdeling. Foruden rene Skemauddelinger — navnlig til Indkaldtes Familier og Arbejdsløse — , der i Løbet af de 7 Aar fra 1914 androg ialt ca. 14 Millioner Kroner, havde A f ­ delingen i Løbet af disse Aar ogsaa Uddelinger til et Beløb af ca. 5 Millioner Kroner i Henhold til de saakaldte Dyrtids- love. Denne saakaldte Dyrtidsuddeling foregik efter For­ eningens sædvanlige Fremgangsmaade, men efter Regler, der afveg noget fra Reglerne for den ordinære Hjælpekassevirk­ somhed, idet Ansøgeren ikke behøvede at være forsørgelses­ berettiget her i Byen, ligesom det ikke var nogen Hindring for Hjælp, at Ajisøgeren havde faaet Fattighjælp, naar han blot ikke var under fast Fattigforsørgelse. Foreningens Medarbej­ dere fik saalcdes fra dette Tidspunkt med 3 Arter af Hjælp at