591167014

c>

paa, at Ingen, som modtog Hjælp af det offentlige Fattig­ væsen, samtidig hunde understøttes af Foreningen. Allerede fra forste Færd finder vi saaledes fastslaaet den Afgrænsning af Omraadet for Foreningens private Virksomhed i Forhold til det Offentliges Hjælp, som senere har været fortsat gennem Aarene indtil den Bag i Bag. Men da der her i København lige til 1891 fra det Offentliges Side kun blev ydet Hjælp gen­ nem det egentlige Fattigvæsen, var det Omraade, der skulde bestrides af Foreningen, saa uhyre stort, at det meget snart viste sig, at de Midler, der indkom, langt fra var tilstrække­ lige. Foreningen fremkom gentagne Gange med indtrængende Opraab om Bidrag, men Opraabene udrettede saa godt som intet, og mange Bidragydere trak sig endog tilbage. Samtidig forøgedes Kredsen af Trængende fra Aar til Aar ved Byens vedblivende Vækst, saaledes at de private Bidrag kom til al staa i et stedse stigende Misforhold til Befolkningens Tilvækst. Gang paa Gang klages der i Foreningens Aarsberetninger over de svigtende Bidrag, der medførte, at Foreningen maatte arbejde med Underskud og ty til en med ikke ringe Udgift forbunden Kasse-Kredit for overhovedet at opretholde Virk­ somheden. Besuagtet mente man fremfor alt at burde fastholde Foreningens Grundprincip, at virke ved frivillige Bidrag, og i Stedet for at søge at faa Tilskud fra Kommunen til at bodo paa de svigtende frivillige Bidrag gik man indenfor Forenin­ gen den Vej mere og mere at skærpe Betingelserne for at opnaa Hjælp fra Foreningen for at gøre Uddelingen af Foreningens begrænsede Midler saa retfærdig som mulig. Allerede i de første Vedtægter var der paa Foranledning af et Krav fra Kommunens Side bleven optaget en Bestem­ melse, hvorefter som Regel de, der ikke var forsørgelsesberet­ tigede i Kobenhavn eller paa Frederiksberg, var udelukket fra Hjælp, en for Foreningen og dens Medarbejdere som Følge af de hyppige Vanskeligheder ved at konstatere Forsorgelsesste­ det yderst besværlig Regel, der ogsaa kun tjente en snæver kommunal Interesse i at hindre, at Foreningens Hjælp kunde bidrage til, at den Understøttede senere kunde komme til at falde Fattigvæsenet i Opholdskommunen til Byrde. Bestem­ melsen, hvis Indforelse havde modt megen Modstand indenfor Sogne-Understøttelsesforeningerne, var i Strid ikke alene med almindelige filantropiske Grundsætninger, men ogsaa med de