591167014

Hegler, der fulgtes i alle andre Kommuner af Bestyrelserne for De Fattiges Kasse, der kun gjorde deres Hjælp afhængig af Ophold i Kommunen og Trang. Naar det erindres, at denne Regel medførte, at de, der ikke var fodt her i Byen, eller som havde erhvervet Forsorgelsesret i en anden Kommune, var afskaaret fra Foreningens Hjælp, indtil de havde haft fast Op­ hold her i Byen i 5 Aar uden at nyde Fattighjælp, og saa- ledes udelukkede en Mængde Trængende, er det ikke for meget sagt, at denne Bestemmelse har haft store Ulykker paa sin Samvittighed. Virkningen af, at man gik den Vej at skærpe Betingel­ serne for Hjælp i Stedet for at gøre et alvorligt Forsøg paa at skaffe flere Midler, eventuelt ved et kommunalt Tilskud, udeblev da heller ikke. En Skildring fra Samtiden findes i nogle Udtalelser i Folketinget under Behandlingen af et i Rigsdagssamlingen 1887— 88 fremsat Forslag til en Lov om Understøttelseskasser m. m., hvor Ordføreren for Forslagsstil­ lerne, Proprietær F. C. F. Tutein, bl. a. udtalte følgende-. »Vi, som bo paa Landet, har et Kendskab til den køben­ havnske Fattigforsørgelse, som ikke er uden Betydning, og det er den, at i to Vintre i Træk har den køjjenhavnske Be­ folkning henvendt sig til alle Egne, ogsaa de fattigste Egne i Landet, og bedt om Hjælp, fordi den sultede. Der er fra den Egn, hvor jeg bor, som horer til de mindst produktive Dele i Danmark, og som hører til dem, som have lidt haardest i de sidste Aar ved ringe Høst og lave Priser paa alle Produkter, blevet sendt rigeligt og godt Bidrag til København; de fattig­ ste Folk derovrefra have sendt Klæder, Levnedsmidler og Penge over til København. Derigennem have vi et tydeligt Bevis for, at Fattigunderstøttelsen i København, hvor alt er samlet af Kapital og Dygtighed, og hvor Arbejdskraften, som vi mangle, drager til, hvor Regeringens Sæde er, hvor al Ind­ tægt og al Fordel falder, en By, som bygger sig et Palads, hvor alt, som er prægtigt og herligt, skal udstilles næste Aar, den kan ikke holde sin Befolkning fra at sulte, .uden at komme til de fattige Egne og bede om Hjælp.« Ikke desto mindre gik man i Foreningen videre ad denne Vej, og Tendensen til at skærpe Betingelserne for at faa Hjælp fra Foreningen fik sit stærkeste Udslag i Aaret 1890, da Hovedbestyrelsen vedtog nogle meget strenge Bestemmelser,