545502607

=!lE rnst &Y oung

19

både ligge i eget regi og udenfor. Opgaven er såvel direkte som indirekte at medvirke til at skabe en by med en europæisk profil.

5.2_____Hvilke mål skal nås?

Da strategien kombinerer investeringsfremme og erhvervsfremme, er målet både at tiltrække udenlandske virksomheder, og at udvikle det hjemlige erhvervsliv.

Det sker dels for at gøre erhvervslivet til en mere attraktiv medspiller for udenlandske investorer, og dels for at der kan skabes ny vækst og udvikling. Derved tilfredsstilles det overordnede mål om at skabe flere arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen. Strategien lægger som anført op til udførelse af 5 hovedopgaver, hvoraf nogle direkte er relateret til investeringsfremme, mens andre ligger udenfor de naturlige opgaver i investeringsfremmesammenhæng. Opgaverne vil således ikke kun omfatte konkret gennemførsel af direkte målrettede aktiviteter, men også indirekte påvirkning af andre aktører, der har en indflydelse på erhvervsklimaet og de generelle livsvilkår i hovedstadsregionen.

Nedenfor er anført en række udviklingsmål for de 5 hovedopgaver. Disse kvalitative og handlingsorienterede udviklingsmål vil være styrende for planlægning af konkrete aktiviteter.

En vigtig forudsætning for at nå disse udviklingsmål er, at der etableres en enhedsorganisation, der repræsenterer alle deltagende interessenter i hovedstadsregionen. Organisationen skal iøvrigt opfylde en række mere specifikke forudsætninger, der nærmere behandles i afsnit 6.

Made with FlippingBook flipbook maker