Casino_1848-1923

barn« opførtes 42 Gange, hvilket vil sige mere end 100 Gange regnet efter Forholdene i vore Dage. Skønt Bøgh i »Kalif-Sæsonen« b rag te Aa rsindtæg ten op til 72,000 Rdlr. eller c. 500 Rdlr. pr. Spilleaften, laa han stad ig i Strid med den økonomiske Ledelse, hvis Medlemmer — som alle ukyndige, der kommer i Berøring med et T e a te r — vilde blande sig i Alt. Dette kunde han ikke be stand ig holde ud, og derfor forlod han sin Post. Den ydre Anledning hertil, D raaben, der fik Bæg re t til at flyde over, blev M. W. Bruns Ansættelse som Regissør, men i sine »Erindringer« antyder Bøgh, at det egentlig var Grevinde Danner, der tog Hævn ved at fa a ham fjernet. Læserne ha r dog ikke let ved at følge ham i den Op ­ fattelse, efter at han p a a altfor mange Sider har fortalt om den daglige Modstand, han i alle sine »Casino« Aar mødte hos Med­ direktørerne. Der var Grunde nok for ham til at forlade sin Stilling, og han kunde gøre det med Æ re , thi han havde skaffet Te a tre t et Repertoire, der siden blev spillet i hver Krog af Lan­ det. Hvem kender ikke Titlerne »Fastelavnsgildet«, »Hun skal debutere« eller »Kalifen p a a Eventyr«? Ligesom Jens Baggesen, der i 1799 skildrede sine Kvaler som Skuespil-Leder i sin »Theater-Krønike«, saaledes lod Erik Bøgh i 1857 Direktøren i Vaudevillen »Alle mulige Roller« synge:

»Ja, vil Nogen vide, hvad det er at slide paa sit gode Huld og sit Humør, og vil Nogen vide, hvad en Sjæl kan lide, og en Krop kan døje, før man dør, og vil Nogen lære alle Slags Malice og Malheur — det kan han erfare i en Time bare, n aar han bli’er T eaterdirektør.

Uophørlig da han hører paa et Vrøvl af Regissører og O rkesterdirektører, Pyntekoner og Frisører, Lappeskræddere, Sufflører, Politi og Kontrollører.

42