Casino_1848-1923

m m r n r n p Ä i D^sS§Âf§f

m m ß m

^ m ß m ^ ^ n n A i

Ä S Ä n A ^ /

A A a

545172550

Ö

S

\ ' V ■ ä ^ ^ n i V i '•A' .-:•■■"> ^ /°S â / " -V. ->’

„ C A S I N O “ s O P R I N D E L S E O G H I S T O R I E I O M R I D S

„CAS INO“ S OPR INDE L S E OG H I STOR I E I OMRIDS A F R O B E R T

U D G I V E T I A N L E D N I N G A F T E A T R E T S 75 A A R S J U B I L Æ U M

lllllllllllllllllillllllllllllllllllllllllM llllllllilllilllilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll IIIIIIIH IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

1 9 2 3

K Ø B E N H A V N

DET HO FFENSBERGSKE ETABL. KBHVN.

3 g 5 4

'

I. G EORG CARSTENSEN v a r.fø d t i Algier af danske Fo r­ ældre, men han ejede Sydboens Tempe ramen t og Let­ sind. Efter a t være blevet dansk Student eksercerede han sig frem til Løjtnant i Livkorpset, indtil indre Uro bød ham at drage p a a Eventyr i fremmede Lande. Over Spanien tog han til Marokko, hvor Faderen var dansk Generalkonsul, derfra blev han en Vinter i Paris, drog s a a til Nordamerika og kom efter tre Aars omflakkende Liv i 1838 tilbage til Kjøbenhavn, som stadig slumrede sin Tornerosesøvn b ag Voldene under Frederik den Sjettes landsfaderlige Regimente. Saa længe alt i Byen laa stille som »Andemaden« p a a Stadsgraven, kunde han ikke frugt­ bargøre sit Kendskab til Udlandets Bladforhold, Teatre, Caféer og Moder. Foreløbig maatte han nøjes med den Opsigt, hans stramme Pantalons, Fip og Glacéhandsker vakte i Byens snevre Gader. Østergades Brosten havde næppe før b a a re t en s a a gen­ nemført Boulevardtype fra Jules Janins Paris. Gennem sin Guld- pince-nez studerede han hver Dag »Journal des Débats« i Mi­ nis Café p a a Kongens Nytorv. Georg Carstensen havde a ltsaa forladt de slagne Baner og var blevet en rodløs Kosmopolit med spredte Interesser og med heftig T ra n g til at leve dér, hvor Livets Puls bankede stærkest. For en Na tu r som hans bød Kjøbenhavn kun to Veje fremad: Scenen eller Journalistikken. Han prøvede dem begge. Først vilde han være Skuespiller, fordi Byens eneste Teater dengang i højere Grad end Pressen v a r en Livsnerve i Hovedstaden, B rændpunk tet for Alles Interesse. Uden at have modtaget nogen Vejledning aflagde han Prøve, men da det snart gik op for ham, at man ikke kan springe fuldfærdig ind p a a Scenen som Athene fra To rdengudens Pande, skrev han til Det kgl. Teaters Direk­ 7

tion, at han opgav Ha abe t om at debutere, fordi han savnede »det M o d og den Aandsnærværelse, som er s a a aldeles nød ­ vendig ved al offentlig Fremtræden.« Indrømmelsen er morsom, na a r man erindrer, at han fa a Aar senere va r Byens mest om­ talte Fo rg rundsfigur. Alligevel vedblev han at sværme omkring Te atret: Han fik opført tre Oversættelser fra Fransk, va r ulyk­ kelig forelsket i Byens friskeste Skuespillerinde Jomfru Louise Petersen — gamle Fru Phister, der døde i 1914 — og søgte uden Held Stillingen som Økonomiinspektør. Samtidig med, at Carstensen begyndte sin journalistiske Virksomhed, indtraf den Fo rand ring i mange Livsforhold, der karakteriserer Aarene efter Christian den Ottendes T ronb e sti­ gelse. Carstensen blev den, der ivrigst slog de gamle, tunge Byporte op mod Europa. Hans Fo retagender blev b a a re t frem af den økonomiske Opg ang og af Folks naturlige T r a n g til at more sig efter Forsagelsens Aar. Han sluttede sig ikke til den bestaaende Presse — kun 18 Dages Deltagelse i Ledelsen af Nyhedsbladet »Dagen« var nok til at gøre ham træ t af re d a k ­ tionelle Sædvaner — men startede sin egen »Journal« under T it­ len »Portefeuillen«, et literært-artistisk Skrift for Bourgeoisiet, et Salonblad, der snart skød Ham og blev til »Figaro« for i 1844 at ende som »Ny Portef euille«. Det var ikke alene T it­ lerne, han laante fra Paris, men Tonen og meget af Indholdet. Dog, hvor uoriginal den redaktionelle Ledelse end var, betød disse Blade alligevel et F remskridt i journalistisk Henseende og vakte Konkurrenternes Misundelse ved deres brogede Indhold og den Sans for det aktuelle, de røbede. Te a te r-Nyhed srub rik ­ ken i vore Dages Presse nedstammer fra disse »Journaler«, som ved Siden af Carstensens let læste Artikler, forøvrigt mest Oversættelser, indeholdt vægtige B idrag fra Oehlenschlagers, Hertz’ og H. C. Andersens Pen. Men n a a r Carstensen op traad te som Kritiker, gik Heiberg stæ rk t imod hans Domme og hæ f­ tede i sine »Intelligensblade« Ordene »Nullitet« eller »forløben Literatus« ved hans Navn. Folk morede sig imidlertid over den uhøjtidelige Maade, p a a hvilken »Figaro« betragtede Fru Hei- bergs Kunst — derfor faar Carstensen mangt et Hug i hendes »Erindringer« — og Damerne læste med Begærlighed, hvad »Journalen« om Søndagen fortalte om Udlandets Overfladeliv,

og da Carstensen efter fremmed Mønster bl. a. i Rosenborg Have arrangerede store Illuminations- og Fyrværkerifester, hvor­ til Abonnenterne havde gratis Adgang, kom hans Navn i Folke­ munde. Selv Heiberg anerkendte hans Bestræbelser for at samle Publikum til »smagfulde Festiviteter i det p a a sa adanne Fo r­ lystelser hidtil sa a fattige Kjøbenhavn.« Idéen slog fo rtræffe­ ligt an og gav ham Mod til at gribe en Plan, der nylig var strandet for Ophavsmændene, to forsigtige kjøbenhavnske Bor­ gere: Han fik Kongens Tilladelse til p a a selve Fæstningens Grund at anlægge »Kjøbenhavns Tivoli og Wauxhall«. Dette E tablissement prægedes ligesom »Figaro«s Nyhedsrubrik af »lidt af hvert i fiks Anretning«; Carstensen ejede netop den Op ­ findsomhed og springende Energi, som Starten krævede, men da han, efter at »Tivoli« i sine første Somre havde levet højt p a a Publikums Nysgerrighed, skulde forvandle Nyfigenheden til varig Interesse, kastede han sig ud i et nyt Foretagende, der gik ud p a a at supplere hans Régime med et »Vinter-Tivoli«, sa a at han som Hovedstadens Maître de plaisir kunde dirigere Forlystelserne Aaret rundt. Heller ikke i dette Tilfælde var Idéen original: Vinterhaver med Musik og Restauration fandtes flere Steder i Udlandet, og et P a r Aar før havde en Borger uden Held søgt Tilladelse til at anlægge et sa adan t Etablissement i Kjøbenhavn. Men Carstensen besejrede Vanskelighederne. Med sædvanlig Iver gav han sig Planen i Vold, og han nærede ingen F ryg t for, at Ledelsen af begge disse »Glædes-Elysier« vilde overstige ét Menneskes Kræfter og i Længden kræve større Op ­ findsomhed, end selv han ejede. Da han skrev sin Ansøgning »Casino« vedrørende, stod han p a a Berømmelsens Tinde. »Tivoli« blandede Samfundsklas­ serne imellem hverandre pa a demokratisk Vis — uden a t stille demokratiske Krav. Fornøjelserne derinde spredte Folks Inter­ esse for Politik. Derfor var Christian den Ottende blevet Car- stensens Protektor. Ansøgningen lød:

»Kjøbenhavn, den 1. Maj 1845.

Allernaadigste Konge! Det vil ikke være undgaaet Deres Majestæts allerhøjeste Op ­ mærksomhed, at ligesom der tidligere for Indbyggerne i Deres

9

Majestæ ts Residensstad i høi G rad savnedes et Forlystelsessted, hvor Folk af alle S tænder om Sommeren kunde blande sig mel­ lem hverandre for at forfriske sig efter deres Arbejde, saaledes savnes endnu lang t føleligere indenfor Byens Volde et Sted, der i de lange Vintermaaneder kunde frembyde en nogenlunde lig­ nende Adspredelse. Navnlig synes det utvivlsomt p a a G rund af den be stand ig voxende Musiksans og de dermed forbundne Inter­ esser, at et sa a d a n t smag fu ldt indrettet Forlystelsessted i selve Byen, hvor Musiken kom til at spille en Hovedrolle, ikke blot vilde være det større Publicum velkomment, men netop nu meer end nogensinde endog sa a ma a ansees som en Nødvendighed for en saa folkerig og musikelskende Hovedstad. I Følelsen heraf havde allerede »Musikforeningen« tidligere p a a tæ n k t p a a Actier at lade opføre en sa ad an Bygning, der kunde afgive e t rumme­ ligt og hensigtsmæssigt Locale for dette Selskabs talrige Med­ lemmer og pa a samme T id aabne fremmede Kunstnere Ledighed til at op træde p a a en for dem selv og Byen passende Maade. Uag tet denne Sag endnu ikke offentlig er b ra g t p a a Bane, er der dog gjo rt et foreløbigt Skridt, idet der fra En af Selska­ bets Bestyrelse er udg a a e t en privat Op fordring til adskillige Musikyndere om, ved Actier at bringe dette Anliggende i Stand, og denne Opfordring har, som jeg med Sikkerhed veed, mødt almindelig Deeltagelse; men jeg veed ligesaa sikkert, at denne Plans Udsteder er villig til at opgive dette Forehavende, fo rsaa- vidt som dette vilde blive overflødigt, n a a r min Plan realiseres; at de tegnede Actier ville blive betragtede som vedkommende mit Forehavende, kan heller ikke betvivles. Ligesom jeg tidligere havde den Lykke a t erhverve Deres Majestæ ts allerhøjeste Samtykke til Opførelsen af Kjøbenhavns Sommer-Tivoli ved Udstedelsen af Actier, saaledes vover jeg nu allerunderdanigst a t ansøge Deres Ma jestæ t om, a t der maatte forundes mig Tilladelse til p a a lignende Maade at indbyde til Actietegning p a a Opførelsen af en hensigtsmæssig indrettet, rum­ melig og smagfuld Musiksal med tilhørende Forfriskningssteder i selve Byen, under Navn af Casino. Som et passende Locale vover jeg a t foreslaae det sydlige Pakhuu s p a a forhenværende østersøiske Compagnies P lad s ved Set. Annæplads, der for Øie- blikket afbenyttes til Korntørringsmagazin og med Hensyn til 10

denne Bestemmelse let vil kunne remplaceres af det nordlige P akhuu s p a a samme Plads, saafrem t Deres Majestæ t vil værd i­ ges at ga a e ind p a a mit Forslag. Bygningen selv tilhører den Kongelige Kasse og er opført b land t Actierne for en Værdi af 50,000 Rdlr. Actieselskabet overtager Bygningen for en rente­ fri Kjøbesum, hvis Størrelse Deres Majestæ t allernaadigst vilde behage at bestemme, sam t imod a t der erlægges en aarlig Af­ betaling pa a denne Sum af 1/ 10 Deel, indtil det Hele er betalt. Afdragene erlægges forlods af Selskabets aarlige Indtægt, me­ dens den Kongelige Kasse vedbliver at være første Prioriteret i Eiendommen, indtil hele Kjøbesummen er indbetalt. Skulde den­ ne Afbetalingsmaade ikke finde Deres Majestæ ts allernaadigste Bifald, vil jeg dog haabe, ved Indbydelse til et større Antal Actier, at kunne indbetale hele Capitalen i Løbet af et halvt Aar. Som den medfølgende Tegn ing udviser*), vil af Bygnin­ gen, hvis Mure blive staaende, hele den øvre Deel blive afbenyt­ tet til en Musiksal med omløbende Galleri, og under samme ind­ rettes Forfriskningssteder til Beqvemmelighed for det besøgende Publicum; rundt om den hele Bygning vil blive anlagt et O ran ­ geri, der tillige kan afbenyttes til Promenade. P a a Bygningens sydlige Side mod St. Annæplads anbringes Hovedindgangen for Publicum; p a a dens nordlige Side mod Larsens Plad s to andre Entreer til den Kongelige Families og Hofdamernes Loger. Det Hele vil blive opvarmet med Varmerør og oplyst med Gas. For at vinde den behørige P lad s vil det endnu være nødvendigt, at der indrømmes Etablissementet et Rum af circa 20 Alen til det tilstødende Bolværk og et lignende Rum p a a den modsatte Side af Bygningen. Saafremt Planen maatte finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald, er det tillige min Bøn, at Actierne og In- terimsbeviserne til denne Entreprise maatte blive at udstæde paa ustemplet Papiir, samt at Skatterne p a a Bygningen ikke maatte forhøies i Løbet af de ti Aar, i hvilke Kjøbesummen bliver at afbetale. I den faste Overbevisning, a t Planen til et E tablissement som det ovennævnte, der ikke blot vil afhjælpe et længe følt Savn,

*) Den findes ikke ved Sagens Aktstykker i Rigsarkivet.

men give Hovedstaden selv en fornyet, tiltrækkende Kraft, sa a - vel for dens egne Indvaanere, som for de Fremmede, der gjæste den — vil tilvende sig Deres Maj esæts landsfaderlige Opmæ rk ­ somhed og i Deres Majesæ ts Viisdom finde sin Afgjørelse, vover jeg at henvende mig directe til Deres Majestæ t med dette aller­ underdanigste Forslag, for hvis Udførelse jeg selv nærer den varmeste Interesse. Heller ikke ligger denne Udførelse længere fjern, thi det hele Foretagende, der allerede i længere T id har beskjæftiget mine Tanker, er i den G rad modnet og forarbeidet, a t det allerede ved Vinterens Begyndelse vil kunne træde i Virk­ somhed, naturligviis under den Forudsæ tning, at Deres Majestæ ts allernaadigste Approbation sæ tter mig istand til at paabegynde Arbeidet i førstkommende Junii Maaned, uden hvilket jeg har Grund til at frygte, at den Interesse, der for Øieblikket er vakt for dette Foretagende og de Kræfter, der ere satte i Bevægelse for at drive det, maaske ville lammes. Men at denne Deres Majestæ ts Approbation, hvoraf mit Foretagendes Held og F rem ­ me ene er afhængigt, ikke vil udeblive, derpaa haaber jeg med den fuldeste Fortrøstning. Allerunderdanigst Georg Carstensen.« Med et genialt Blik for Byens fremtidige Udvikling havde Carstensen an lag t »Tivoli« udenfor Vesterport, men dette Klar­ syn svigtede ham, da han valgte Arealet til »Casino«. Den yder­ ste Del af Set. Annæp lad s var p a a den Tid et Øde med store B ro sten s-Op lag indhegnede af grimme P lankeværker og skilte fra dyndfulde Kørebaner ved dybe Grøfter, hvori Fremmede let dumpede, fordi Kvarteret kun var oplyst med et P a r T ran lam ­ per. T ilgangen til den fornemme Amaliegade fand t mest Sted gennem No rgesgade — nu B redgade — over Slotspladsen, og det var derfor dumdristigt a t ville lægge et folkeligt »Vinter- Tivoli« i Byens mest uopdyrkede Hjørne. Da Kongen efter Kan­ celliets Indstilling nægtede at overlade Carstensen Pakhuset, maatte han opgive denne Enkelthed af Idéen, men selve P la ­ nen opgav han ikke. »Det vil iøvrigt komme under nærmere Overveielse«, resolverede Majestæten i Skanderborg den 31. Juli 1845, »hvorvidt den ansøgte Tilladelse til at anlægge et Vin- 12

En Side af Georg Carstensens Ansøgning om Tilladelse til Oprettelsen af »CasillO«. (Rigsarkivet.)

terforlystelses-Etablissement kan meddeles, na a r han paaviser en dertil passende Plads«. Næpp e havde Carstensen erfaret Kon­ gens Bestemmelse, førend han bad om Lov til straks at ind­ byde til Aktietegning under Forventning af en Koncession. De r­ som Sagen trak i Langd rag, frygtede han at miste den Sum, som »Musikforeningen« havde tegnet til Anskaffelsen af en Sal. I Christian den Ottendes Svar p a a denne Anmodning var Over­ vejelserne blevet til et Løfte: »Vi ville allernaadigst, a t det tilkjendegives Supplikanten, at han, na a r han opgiver en passende P lad s til Anlæggelse af be­ meldte Etablissement, vil kunne vente dertil at erholde T il­ ladelse«. Kun tre Dage senere skrev Carstensen til Kancelliet, at han ved Auktion havde købt E jendommen Nr. 118 og 119 i Amaliegade, og dér va r det nu hans Agt at rejse »Casino«. Han havde allerede i en Audiens meddelt Kongen Købet, »uden at Majestæ ten gjorde nogen Erindring med Hensyn til Stedets Beliggenhed«. For at berolige Kancelliets aristokratiske Herrer tilføjede, han, at Forlystelserne ikke blev af »nogen støiende N a ­ tur«, og at de Sale, hvor de tænktes at foregaa, ikke vendte imod Gaden. Efter denne Erklæring fik Carstensen omsider det Svar, han med Længsel ventede paa, idet Kongen den 1. November 1845 underskrev et højtideligt Dokument, som gav ham Ret til at anlægge »Casino«, »hvori der mod en vis En tré­ betaling for de Besøgende opføres Musik og derhos haves de fornødne Restaurationer, dog at han lade r disse besørge ved dertil berettigede Personer, samt forøvrigt holder sig de Lov­ givningsforskrifter, som i den paag jæ ldende Henseende kunne finde Anvendelse, efterrettelig«. Den Gaard, Carstensen havde købt, tilhørte senest S ta ts­ minister Hans Krabbe-Carisius, som døde ugift i Juli 1845. Byggegrunden blev efter Tidens Priser betalt ualmindelig dyrt: 40,000 Rdlr. for godt 6,000 Kvadratalen Jord. Havde den end­ da ligget p a a »Strøget« mellem Kongens Nytorv og Vester­ port! Men Carstensens Motiv til at søge ud i Amaliegade b e ­ roede uden Tvivl p a a en T r a n g til at virke i Majestætens umid­ delbare Nærhed, og Nabo skabe t satte da og sa a snart den Frugt, at Kongen overtog en anden Prioritet paa 25,000 Rdlr. Med »Adresseavisen« fulgte f jo rte n -D a g e efter Bevillingens Udste­ 14

delse en pompøs Aktieindbydelse, som var skrevet ud fra et stort Kendskab til, hvorledes Kjøbenhavnerne skulde »tages«; ethvert Middel, Sproget stillede til Raadighed, var anvendt for at gøre Planen tillokkende. E tablissementet vilde efter Arki­ tekt Stillings Beregninger komme til a t koste 200,000 Rdlr., der fordeltes i Aktier å 25 Rdlr.; Carstensen agtede selv at beholde 400 Aktier, hvorved Antallet steg til 8,400. De aarlige Udgifter ansloges til c. 27,000 Rdlr., medens Indtægten blev kalkuleret til c. 52,000 Rdlr. Af Overskuddet, c. 25,000 Rdlr., forbeholdt Carstensen sig 20 pCt.; Resten fordeltes pa a de 8,400 Aktier. Foruden Buegange, Restauration, Konditori, Billardsalon, Læse- cabinet, Pe rgo la eller Løvsal skulde Bygningen indeholde en meget stor Musiksal med omløbende Gallerier; den havde paa P ap ire t P lads til »flere Tusinde« og var bestemt for store Mu­ sikfester og Forsamlinger, hvorimod en projekteret mindre Sal havde Plad s til c. 400 Personer og skulde bruges til smaa Kon­ certer, Forelæsninger, Industri- og Kunstudstillinger, Dinéer, Fa­ miliefester, Baller o. s. v. Carstensen slog stæ rk t paa, at det navnlig var i Musikens Tjeneste, Etablissementet agtede at virke. Den stadig voksende Sans for Musik havde gjo rt Sav­ net af et rummeligt Lokale føleligt. Derfor va r det »Musikfor­ eningens« Tanke at isætte sig i Spidsen for Opførelsen af en saadan Bygning, hvortil de tegnede Aktier nu kom »Casino« til Gode. E tablissementets Virksomhed var ikke afhængigt af Vejr­ liget eller lignende Tilfældigheder: »Medens Sommeren spre­ der Hovedstadens Indvaanere til forskellige Kanter«, skrev han, »samler Vinteren dem pa any indenfor dens Mure; medens Som­ meren tilbyder tusinde Fornøielser udenfor Byen, hvor hver en grøn Plet allerede er Forlystelsessted nok, byder Vinteren til E r ­ statning kun ét Theater, der ba ade er for lille for en anseelig Hovedstad og for dyrt for den Uformuende — mon man da ikke i den lange og barske Vinter, naar Sne og Regn og Regn og Sne er den eneste Afvexling med Glæde og Begjærlighed vil tye hen til et Sted, hvor grønne Væxter, sprudlende Fontainer, duftende Blomster og Musikens Toner kappes om at frembringe et smilende F o ra a r? Efter denne lyriske Udgydelse talte han til sine Medborgeres økonomiske Sans: »»Casino« fordrer ikke en Masse Appa ra te r og Materialer, der bestandig trænge til at 15

fornyes uden a t besidde noget reelt eller absolut Værd i sig selv; det trænge r ikke til bestandig nye Tillokkelser, nye P irring s­ midler, men kun til ét eneste, udsøgt Orchester; det behøver ikke en Masse af Folk og Betjente, men kun det høist ubetyde­ lige Antal, der er nødvendigt for Controllen, Rengjøringen og G a s ap p a ra te t; det kræver ikke hele Cohorter af Kunstnere, der skulde betales i dyre Domme«. Med disse Ord tog Carstensen a ab enb a rt et klogt Hensyn til den Kritik, der var rejst mod Drifts­ omkostningerne i .»Tivoli«, hvor hans Dispositioner for Som­ meren 1845 havde vist sig forfejlede og efterladt et Underskud p a a 10,000 Rdlr. Endelig sluttede han Aktieindbydelsen med at give endnu en Anvisning p a a Fremtiden — den vigtigste af dem alle: »Skulde T rang en til et større, rummeligere og hen- sigstmæssigere The a te r om kortere eller længere T id ret gjøre sig gjældende, vil Bygningen være saaledes konstrueret, at den i mindre end 3 Maaneder kan forandres til et fortrinligt Theater med fire Rader Loger og alle mulige Beqvemmeligheder«. Aktietegningen indbragte kontant 121,000 Rdlr. fordelt mel­ lem c. 700 Aktionærer, foruden et betydeligt større Beløb end man havde Brug for, tegnet i Arbejde og Leverancer. Ca rsten­ sen lod Adgangen til yderligere Kontanter s ta a aaben og ind­ bød de Mennesker, som havde tegnet Aktier mod at præstere Varer eller Arbejde, til et Møde for dér a t drøfte en ny Plan, hans urolige Hjærne senest havde undfanget. Den drejede sig om at rejse et komfortabelt Hotel p a a G rundlag af de Leveran­ cer, som var overflødige for »Casino«. Han havde straks en ny pompøs Aktieindbydelse fæ rd ig og fik nedsat en Komité, men længer kom Projektet vistnok ikke. Derimod antog »Aktiesel­ skabet Kjøbenhavns Casino« fast Form, og ved den konstitueren­ de Generalforsamling i »Hotel d ’Angleterre« den 24. Novbr. 1845 valgtes en Bestyrelse, i hvilken Justitsraad Edvard Collin — ældste Søn af Statsmanden Jonas Collin — blev Præces. Carstensen havde altsaa ført sin Plan sejrrigt frem. »Ca- sino«s Fremtid syntes ligesaa straalende som »T iv o lk s i de to første Sæsoner, og det skadede ikke Entreprenøren, at de unge Oppositionsblade stillede sig uvilligt overfor hans Fo re tag som ­ hed. P a a et Angreb i »Fædrelandet« svarede han den 5. Decbr.

16

1845 i »Berl. Tid.« med en Artikel, som i fa a Ord indeholdt han s Arbejdsp rogram : »Bladet »Fædrelandet« ha r lige fra den T id af, da jeg med Udgivelsen af »Portefeuillen« fo rband t Festinoer og Wauxha l- ler for Abonnenterne, hvilke senere efterhaanden udvidedes til selvstændige Fo retagender af samme Natur, indtil de endelig koncentreredes i »Tivoli«, havt, hvad det i sit Sprog vilde kalde »sin stadige Opmærksomhed henvendt p a a mig« eller med an­ dre Ord søgt a t indvirke p a a Opinionen p a a en Maade, der nødvendigen maatte sætte mig og mine Foretagender i et ugun­ stigt Lys. »Fæd relandet«s og mine Bestræbelser ere vistnok grundforskellige; »Fædrelandet« agiterer for sin Fornøielse, jeg for Andres, det for politiske Discurser og Sammenkomster, jeg for Folkets Moro og Adspredelser — hvor ganske naturligt alt- saa, at »Fædrelandet« maatte blive min Modstander. Men med hvor stor Udholdenhed end »Fædrelandet« ha r søgt at mod­ virke mine Bestræbelser, s a a have dog alle dets Anstrengelser været forgjæves, og det af den simple Grund, a t det er langt lettere at bringe Folk til Recreation end til Revolution«. Nogle Dage senere rejste Carstensen til Udlandet »for at indlede Forbindelse med Kunstnere, Musikhandlere og deslige, der i Fremtiden kunde blive »Casino« til Nytte. Navnlig vilde han have sin Opmæ rksomhed henvendt p a a at skaffe E tablis­ sementet et G a s a p p a ra t — en Attraktion i T r a n - og Olielam­ pernes T id. Under hans Fraværelse begyndte Udgravningen af den sumpige Byggegrund, der var blevet forøget med et Stykke af Admiralinde Wengels Have og som slugte en stor Del af Aktiekapitalen, førend den kunde bæ re Murværket. Skuffede Aktionærer sagde derfor senere med en vis Ret, at Carstensens »Vinter-Tivoli« var mislykket fra Grunden. Da han efter fire Maaneders Forløb kom tilbage, havde han tabt Troen p a a at kunne fastholde Publikums Interesse alene ved at byde det mu­ sikalsk Underholdning, og fortsatte pinlige Erfaringer fra »T i­ voli« bestyrkede yderligere denne Frygt. Derfor bad han den 1. Juli 1846 Kongen om Lov til at opføre mimiske Forestillinger. Aaret før havde han søgt en lignende Tilladelse til Brug for »Tivoli«, men I. L. Heiberg og August Bournonville fraraadede da Kancelliet at give ham den. Nu gentog han i indtrængende

Ord sit Ønske: »Dersom »Tivoli«, der yder Hovedstadens Ind- vaanere billige og uskyldige Fornøjelser og allerede har tiltruk­ ket sig Fremmedes Opmærksomhed, ikke skal forspilde den Yndest, det alt ha r erhvervet, og ga a til Grunde, er det absolut nødvendigt, at det maa kunne byde Publikum mimiske Fore­ stillinger, der ikke sta a r udenfor Kunsten og derfor h a r en gavnlig Indflydelse paa. T ilskuerne«. Da han vidste, a t Artist- familien Price, som opholdt sig i Udlandet, fra 1832 havde en saadan Bevilling, tilføjede han, at han ingenlunde havde i Sin­ de a t paaføre Familien et Tab , men agtede a t'tilb y d e den E n ­ gagement. Kongen bifaldt 16. Oktbr. 1846 Ansøgningen: Car- stensen maatte herefter opføre mimiske Forestillinger i begge sine E tablissementer mod at betale Fa ttigafgift og finde et for Brødrene Price betryggende Arrangement, hvis de kom tilbage til Kjøbenhavn.

18

»Casino«s Tilskuersal i Georg Carstensens Dage.

II. S ØNDAG cl. 21. Feb rua r 1847 var Amaliegade om Aftenen fyldt til T rængsel af nysgerrige Kjøbenhavnere: »Den for- lystige Agent« eller »Greven af Casino« aabnede sit »Vin­ ter-Tivoli«. Med Besvær banede de Besøgende — deres Antal opgives sna rt til 1300, sna rt til 4000 — sig Vej til Carstensens nyeste Vidunder. Aftenens P rog ram bestod af en Instrumental- Koncert i fire Afdelinger under Anførsel af H. C. Lumbye; den varede fra Klokken l / 2 til 12, men Lokalet var aaben t til Klok­ ken ét om Natten. Dagen efter gav »Berl. Tid.« Ud tryk for den almindelige Me­ ning: »Den store Koncertsal er ba ad e imponerende og smukt dekoreret; de siddende Pladser, som ba ad e pa a Gulvet og i Galleriet er arrange ret amfiteatralsk, bidrage meget til det smuk­ ke Udseende og gø r Salen meget skikket til Tilskuerplads for Teatret, n a a r det engang skal benyttes; Musikken, der udførtes af Lumbyes Selskab og i Ga a r bestod af flere smukke nye Ting, b land t Andet en »Casinovals« af Hr. Lumbye, tog sig fortræffe­ ligt ud, Oplysningen va r brillant, skønt de i Fo rg a a rs ankomne Ga sa p p a ra te r end ikke kunde være benyttede. Pergolaen eller Vinterhaven er, som noget hos os aldrig før sét, især overra­ skende og frembyder et herligt Skue af sydlandsk Karakter; den g a a r som bekendt gjennem hele Højden, sa a a t den afgiver Kom- munication for begge E tager, og herved er den tillige med sit Galleri og skønne Opg ang e bleven hensigtsmæssig for P lan ter­ nes Gruppering. Bazaren, en lang P a ss ag e i Stueetagen med Butikker p a a begge Sider, er og sa a smuk og ny i sin Art. Den mindre Koncertsal er meget bekvem til private Baller og Sel­ skaber. Kort, det Hele er meget smukt indrettet og pompøst,

20

lader sig imidlertid ikke beskrive, men maa ses«. Blandt de Seværdigheder, Referenten ikke evnede a t beskrive, men som fængslede Tilskuerne mest, va r Fontænen i Pergolaen og Kaska­ derne i Vestibulen. Mellem grønne Planter rislede Vandet ned i Bassiner, hvor Guldfisk svømmede under Aakandeblade. Ca r­ stensen havde endnu engang — den sidste! — lagt Hovedsta­ den for sin Fod. Men Glæden varede kun kort. Da Nysgerrigheden var til­ fredsstillet, viste det sig, at Byen slet ikke havde T ra n g til et »Vinter-Tivoli«. Vittighedsbladet »Corsaren« drillede Bestyrel­ sen, »der gik omkring :i Konfirmationsklæder med Hand sker saa hvide som Indtægt-Contoen i Aktionærernes Regnskabsbøger«. Bladet hævdede, at man kunde more sig fortræffeligt — »naar man selv tog Morskaben med«. Det jævne Publicum savnede Samtalestof under Carstensens »Konversations-Soiréer« og fore­ trak at blive underholdt af Pjerrot-Volkersen i »Kalkeballen« el­ ler af et Cirkus p a a »Vesterbros Teater«, der laa ved F riheds­ støtten udenfor Porten. Og for Bourgeoisiet glimrede Fru Heiberg p a a den kgl. Scene i Spidsen for alle »Guldalder-Skuespillerne«, medens Monarken selv understøttede en Italienertrups aandløse Virtuossang p a a Hofteatret ved Christiansborg Slots Ridebane. »Casino« var ganske vist det Sted i Hovedstaden, hvori Gas for første G ang blev anvendt (5. April 1847), men det nyttede ikke, at Carstensen forsøgte at trække Folk til Huse ved a t avertere med »fuld Gasbelysning« — de ret gode Søndagsindtægter dækkede ikke Underbalancen om Hverdagene, p a a hvilke Lo­ kalet stod aabent som almindelig Restaurant, hvortil Entréen indtil Klokken 5 va r 24 Skilling og derefter 4 Skilling. Pricer- nes Pantomimer betegnede fra 11. April 1847 en Stigning i Be­ søget, men da Billetten samtidig steg til 2 Mark, var »Casino« ikke længere Byens billigste Forlystelsesanstalt. Undertiden ud ­ lejede Carstensen Lokalet til private Af tenunderholdninger og Koncerter, ved hvilke det kgl. Teaters Kunstnere søgte at er­ hverve en Ekstraindtæg t, men til daglig fortsatte han Driften med Lumbyes Orkester, enkelte Solister og Pricernes Selskab p a a P rogrammet. Her var det, at August Bournonville opda ­ gede Familiens yngre Medlemmer, Trekløveret Juliette, Sophie og Amalie Price og hjalp dem med at gøre det vanskelige Spring 21

fra et omflakkende Liv til den kgl. Scene. Midt i Maj sluttede Sæsonen med en Benefice-Soirée, som Kongefamilien overvæ­ rede, til Fordel for Carstensen, der nogle Dage senere begyndte sin sidste Kampagne i sit »Sommer-Tivoli«, medens hans »Vin­ ter-Tivoli« fortsatte Tilværelsen som Restaurant. De første Maaneders negative Resultat ses af Beslutningerne p a a Gene­ ralforsamlingerne i Juni og Septbr. 1847, hvor det vedtoges at forøge Aktiekapitalen med 8,000 Præmie-Aktier å 5 Rdlr. Med disse E rfa ringe r in mente burde Carstensen resolut have ladet »Casino« omdanne til et Teater, men han valgte fra 31. Oktbr. 1847 at fortsætte den mislykkede Begyndelse. P a a P rog ramme t vekslede atter Koncerter og Pantomimer, men det kneb stadig med Tilslutningen. sang man i en samtidig »Casino-Vise«. Siden sidst havde Fo re­ tagendet faaet en slem Konkurrent, idet H C. Lumbye havde forlagt sin og Orkesterets Residens til »Hippodromen« — nu Folketeatret — p a a Nørregade, medens »Casino« maatte nøjes med fremmede Musikere. Heldet fulgte ikke et fransk Ballet­ korps, som Carstensen indkaldte, og undertiden »gjorde G a s­ sen Skrue«, saa at E tablissementet maatte lukke. Niveauet sank, da Maskeraderne blev indført, og selve Kronprins Frederik bidrog dertil ved i Selskab med Modehandlerinden Louise Rasmussen og nogle Soldebrødre at føre an ved natlige Bakkanaler, me­ dens Arveprins Ferd inand havde sit Aftrædelsesværelse ved Si­ den af den lille Sal. Kongens Død i 1848 medførte seks Ugers Lukning, og kort efter fangede Krigen Alles Interesse. I de be­ vægede Ma rtsdage naaede »Casino« endelig at g a a ind i Almen­ hedens Bevidsthed, men p a a en ganske anden Maade end Ca r­ stensen havde tænk t sig, idet det store politiske Møde foranledi­ get ved Opstanden i Holsten fandt Sted under uhyre Deltagelse efter Indbydelse af L. N. Hvidt, H. N. Clausen og andre af den. liberale Oppositions Ledere. F ra det næste »Casino-Møde«, som ligeledes havde til Formaal at virke hen til Danmark s og Sles- 22 »Mens Herrerne glo paa hinanden Og gabe, saa det er en Gru, Slaar hver Aktionær sig for Panden Og stønner fortvivlet i Hu«

vigs konstitutionelle Forening, udgik Folketoget til Kong F re ­ derik p a a Christiansborg den 21. Marts. Carstensen søgte at fastholde Populariteten ved at gøre »Casino« til et B rændpunkt for Dagen s politiske Nyheder. Han averterede, at et stort Ud ­ valg af danske og fremmede Aviser fandtes i Lokalerne, og at Publikum ved Op slag i Baz a rgangen pa a den hurtigste Maade fik Underretning om alle vigtige Begivenheder. Efter de første T ræ fn inge r i Slesvig arrangerede han Koncerter, ved hvilke en Fjerdedel af Indtægten tilfaldt de faldne eller saarede Soldaters Familier. Men alle hans Bestræbelser var forgæves. I sin hidtidige Form var »Casino« viet til Undergang, fordi der blandt Byens Bor­ gere hverken var B rug eller Betingelser for den Art af selskabe­ ligt Samkvem, som Carstensen havde forudsat. Medens han i pinlige Pressediskussioner med »T iv o lk s Bestyrelse kunde pege p a a sine heldige Resultater i de første Somre, var hans Ledelse af »Casino« forfejlet ligefra Starten. I Maj 1848 mærkede han, a t Konkursen nærmede sig, og han modtog derfor Krigens Udb rud som en Befrielse. Ved at g a a med som Frivillig slap han p a a en tiltalende Maade bort fra Opgøret med vrede Aktio­ næ rer og fik B rug for de militære Kundskaber, han i sin Ung ­ dom erhvervede som Løjtnant i Livkorpset. Med Haabet forude om at vinde Hæder p a a Slagmarken forlod han samtidig »Ti­ voli« med en flot Gestus, idet han meddelte Aktionærkomitéen, at hvis Krigens Udfald gav Anledning til Glædesytringer, vilde hans militære Mission være opfyldt, og han stod da atter til Bestyrelsens Disposition. Da ingen af »Casino«s Aktionærer vilde yde Bestyrelsen Laan til Fortsæ ttelse af Driften, erklærede Selskabet sig fallit den 28. Juli 1848. Bankerotten var s a a total, at Aktierne solgtes for et Glas Toddy. P a a dette altfor sene T id spunkt erindrede man, at Carstensen allerede i sin Aktieindbydelse havde gjort opmærksom paa, at Bygningen let lod sig forandre til et T e a ­ ter. Dersom et Privilegium kunde erhverves, var Odense T e a ­ ters Direktør, H. W. Lange, villig til for egen Regning at over­ tage Driften. Hvis Idéen lod sig gennemføre, kunde »Casino«s Realisation maaske forhindres. Derfor indgav Bestyrelsens nye Formand, Forfatteren Carl Borgaard, til Kongen en Ansøgning, 23

hvorved han søgte at redde det mest mulige fra Forliset. »De r­ som Anstalten skal fortsæ ttes med nogenlunde Ud sig t til et heldigere Resultat,« skrev han, »er det formeentlig nødvendigt, at der bydes Publicum en righoldigere og mere afvexlende Ad­ spredelse, end man i den forløbne T id ha r kunnet fremskaffe, medens det tillige ansees for Anstaltens Pligt, at de Forlystel­ ser, der bydes Publicum, blive aandsdannende og belærende. Der er navnligen p a a tænk t A rrangement af Lystspil, Folke- comedier og Vaudeviller, til hvilke Forlystelser »Casino«s Lo­ cale med det anb rag te Th e a te r m. v. frembyder fortrinlig Lei- lighed, og jeg anholder derfor herved allerunderdanigst p a a Be­ styrelsens Vegne om Tilladelse for Selskabet »Casino« til i s am ­ me a t lade give Forestillinger som anført.« Den Eneret p a a Fremstilling af d ramatisk Kunst, som F re ­ derik den Femte i 1750 havde tilstaaet Komediehuset p a a Kon­ gens Nytorv, blev i omtrent et Seculum overholdt med stor Strenghed. De vekslende Direktioner hindrede ethvert Konkur­ renceforsøg, n a a r dette ikke udgik fra selve Hoffet i Form af fremmede Gæstespil. Derved kom Nationalscenen til at glimre p a a B agg rund af »Kalkeballen«s Dilettantkomedie i Kannike­ stræde eller Vesterbros F jæ lleboder og Menagerier. De s kæ r ­ mende Volde havde selv noget i sig af Privilegieaanden, som det og sa a for Skuepladsens Autoriteter g jaldt at bevare. Men Aarene omkring Grundloven var og s a a p a a Teatrets Om raade en Brydningstid. Hvad ingen tidligere havde opnaaet, var efter store Anstrengelser lykkedes for Fo rfatteren Thomas Overskou, idet Christian den Ottende den 3. August 1846 gav ham Bevilling til at oprette en folkelig Scene. Foretagendet strandede ganske vist, fordi Overskou manglede ba ade p r a k ­ tisk Sans og Penge, men ved at udstede det første P rivatteater- privilegium havde Myndighederne fo rlad t den næsten hundred - aarige Opfattelse af Nationalscenens Eneret. Der forelaa alt- sa a et vigtigt Præcedens, da Forfatteren Carl Bo rg a a rd pa a Aktieselskabet »Casino«s Vegne indsendte sin Ansøgning. Sagen vandt derfor Tilslutning saavel i det kgl. Te aters Direktion som i Magistraten, hvorefter Justitsdepartementets Indstilling til Kongen blev positiv, og den 24. Oktober 1848 gav Frederik den Syvende pa a Christiansborg Slot »Casino« Bevilling til at 24

opføre Lystspil, Folkekomedier og Vaudeviller. Det var uden Tvivl et h a a rd t Slag for Overskou at se sin Plan blive realiseret af andre. Henrik Hertz benyttede Situationen i sin polemiske Komedie »Hundrede Aar«, hvor det havde lange Udsigter med Overskous folkelige Scene, medens Rejsningen af »Casino« skred ra sk frem. Bygmesteren siger da til en Borger: »Nu tilsidst Tapeter, Tæpper og Forgyldning og Zirater, Og min Bygning flux er færdig med dens Sale, dens Theater, Med dens Pergola, dens Trappe, hvor man har en uhørt Plads, Dens Boutiker og dens Tunnel og Belysningen med Gas. Alt, o Publikum, er færdigt, og din Smag det vil behage. Nogle Uger før Bevillingen forelaa, sagde Georg Carstensen officielt Farvel til sit Smertensbarn ved en Afskeds-Soirée, som bl. a. Familien Price og Kristian Mantzius arrangerede for ham. Han var kommet tilbage fra Krigen og drog nu ud som Premier­ løjtnant til Hærstyrken i dansk Vestindien, hvor han levede i fire Aar. Ved Udgangen af 1852 tog han Afsked som Kaptajn og bosatte sig i New-York, og her udførte han i Forening med den tyske Arkitekt Gildemeister de Tegninger til Krystalpalad­ set, som v an d t Prisen, men p a a Grund af en finansiel Kata­ strofe indbragte de ham ikke det forventede Vederlag. I Fo ra a re t 1855 kom Geo rg Carstensen tilbage til Kjøben- havn og blev mod tag e t med ironisk Jubel af »Folkets Nisse« og »Corsaren«. Hans vaklende Helbred havde ikke svækket hans Lyst til atter at blive Hovedstadens Maître de plaisir. P a a »Casino« fejrede han Genkomsten ved in effigie at fremvise sit amerikanske Krystalpalads, der havde skaffet ham flere Skuf­ felser end Glæder, men da han tilbød Bestyrelsen sin Assistance som Maskeradearrangø r, betakkede man sig for hans Hjælp. I den følgende Tid kæmpede han en h a a rd Kamp for at holde sig oven Vande. Da han mærkede, a t ikke alene »Casino«s, men ogsaa »T iv o lk s Bestyrelseskontor var lukket for ham, frem­ satte han uretmæssige, økonomiske Krav, der atter b rag te ham 25 Kun et lille Hul er aabent, ikkun det jeg lod tilbage. Sorh et Vindue blev ubygt i Aladdins Slot — forstaa, Landets Sultan skulde naadigst lægge sidste Haand derpaa: Dette Hul, Kasserer-Hullet, overlades dig at fylde, Rigt med Sedler at betrække, med Ducater at forgylde!«

Nederlag. Stridighederne efterlod i hans Sind en T ra n g til at ville ødelægge den idylliske Have, hvori hans Statue nu er rejst. 1 Harme over Udelukkelsen fødte han en Plan om at anlægge et konkurrerende Etablissement, som i Modsæ tning til »Tivoli« skulde blive »en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt«, og det lykkedes ham at fa a kgl. Bevilling til at realisere denne Hævn­ akt p a a en G rund i Frederiksbergallé. I den offentlige Indby­ delse til Aktietegningen søgte han a t vinde ny Tillid og Kredit ved at erkende, at »Aarene og Livets bevægede Forhold havde fremkaldt en større Alvor hos ham.« Døden skaanede ham imid­ lertid fra og saa at opleve den Skuffelse, som »Alhambra« blev; inden E tablissementet aabnedes, havde en Lungebetændelse den 4. Janu a r 1857 bortrevet Georg Carstensen i hans 45 Aar. Han va r i det nittende Aarhundrede den første, som i stor Stil førte Formerne fo r det evropæiske Forlystelsesliv til Kjø- benhavn. Det letsindige og omskiftelige i hans Livsførelse til­ lod ingen i Samtiden at fælde en retfærdig Dom om hans Evner. Efter H. C. Andersens Mening var han et Geni, Carl Ploug betragtede ham derimod som en literær Probenreuter. P a a en Maade havde de begge Ret. Georg Carstensens sp ring­ ske Fan tasi og letvakte Begejstring gav ham et P ræ g af Geni­ alitet, men Løsheden i hans Karakter svækkede alt, hvad han foretog sig. Hans Brist var et Misforhold mellem hans S ta rt­ glæde og han s Udholdenhed. P. Hansen sammenlignede hans Liv med et Lys, tænd t i begge Ender: »Blussende og flammen­ de, men hurtigt udbrændt«.

26

H. W. LANGE (»Casino«s D irektør 1848—55)

27

III. E F.TER at bl. a. T ilskuersalens T ribune var blevet for­ andret til en Scene, og Bevillingsspørgsmaalet var b rag t i Orden, kunde E tablissementets interimistiske Bestyrelse modtage T ilbudet fra H an s W ilhelm Lange, som mere end nogen anden var den Mand, af hvem det kunde ventes, a t han med Held vilde kunne gennemføre Kjøbenhavns første Privat­ teater. T ro d s sine kun 33 Aar havde Lange allerede en betyde­ lig Virksomhed b ag sig. Han fødtes den 18. Janua r 1815 i en fattig Skomagerfamilie og blev efter sin Konfirmation sat i Konditorlære, men Lyst til Scenen drev ham til »at løbe af Læ­ ren«, og i sit 18 Aar debuterede han som E lsker ved et af D a ­ tidens primitive Provinsselskaber. I de følgende Sæsoner spil­ lede han omkring i Nordens Byer og fik overalt Navnet »smuk­ ke Lange«, indtil en af det kgl. Te aters Direktører, Professor C. Molbech, under e t Besøg i Lund fand t sa a stort Behag i hans Spil som Albert Ebbesen i »Elverhøj«, at han i 1839 skaf­ fede ham en Debu t paa Nationalscenen, men d a hine Dages jeune premier, Wilhelm Holst, lagde Beslag p a a alle Elsker­ rollerne, havde Lange ikke Udsigt til a t fa a nogen Virksomhed, hvorfor han atter drog ud til sine Sejre i Provinsbyerne. Ovre i Odense gjorde han Bekendtskab med Kronprins Frederik, som p a a den T id var Fyns Guvernør, og hans Protektion blev af stor Betydning for Langes Fremtid. Kronprinsen anbefalede i 1844 han s Ansøgning om en Provinsteaterbevilling, og fra den følgende Sæson var Lange Direktør for et rejsende Selskab, som snart blev det mest ansete. Hvor Lange var Leder, herskede Orden og Præcision, ikke alene i Administrationen, men paa Scenen. Forestillingerne var gennemarbejdede, og Udstyret over- 28

gik, hvad Publikum hidtil havde set. Han raadede dernæst over fortrinlige Talen ter som Kristian Mantzius og Christian Schmidt, knyttede Forbindelser med T idens unge dramatiske Skribenter, for Eks. -C. Hostrup, og var den første Provinsteaterdirektør, som betalte Forfatterne Honorar. Det var derfor ikke underligt, at Langes Ry bredte sig til Hovedstaden, som han med sine faa tusinde sammensparede Rigsdaler længtes imod — ikke for pa a sædvanlig Direktørmanér a t komme til a t brillere p a a Scenen, men for a t faa en Virksomhed, som svarede til hans Lyst og Evne. Det var ikke Langes mindst tiltalende Ejendommelighed, at han — den fejrede Skuespiller — kun sjeldent optraad te pa a »Casino« og aldrig pa a sine senere Teatre. Ved »Casino«s S ta rt havde han mange Vanskeligheder at besejre. Publikum troede ikke p a a Etablissementets Fremtid. Skuepladsen p a a Kongens Nytorv stod i den almindelige Be­ vidsthed saa svimlende højt, a t ethvert Fo rsøg p a a at spille Komedie udenfor Nationalscenen maatte blive modtaget med et overbærende Smil. E t typisk Udslag af Uvilje fandt Udtryk i Henrik Hertz’ Komedie »Hundrede Aar«, hvori en Borger spø r­ ger: »Aa hør, kjæ re Ven, De kunde gjøre mig en stor Tjeneste. Vil De ikke sige mig, hvad man egentlig skal forstaa ved et Folketheater. Aanden: D et skal jeg saag u ’ gjerne sige Dem. Det er et Theater, hvor der opføres Folkecomedier. Borgeren: Ja, men hvad er Folkecomedier? Aanden: Det er saagu ’ saadanne Stykker, hvori det egentlige Folk eller Sce­ ner fra Folkelivet forekomme, og som derfor o g saa ret egentlig ere skrevne for Folket. Borgeren: Men det har vi jo i mange Herrens T ider havt paa det kongelige Theater. Kjernen i vor hele com isk-dramatiske L iteratur er justement Skildringer af det egentlige Folkeliv, saaledes hos Holberg, Heiberg og hos Overskou selv. Og jeg skulde troe, at alt dette er skrevet for Folket. Aanden: Men en rigtig Folkecomedie har dog noget Aparte. Der er saa meget Overnaturligt deri, som hos Raymund for Exempel — 29

Borgeren: D et er jo heller ikke noget Nyt. Lige fra Ulysses von Ithacien til Alferne, Syvsoverdagen — Aanden: Ja, saa kan jeg vor Herre Død ikke hjælpe Dem.« Men de Digtere, som havde haft lang t mindre Held end Henrik Hertz paa Nationalscenen, for Eks. H. C. Andersen, g læ ­ dede sig over det nye Teater. Og Lange selv ejede netop den stædige Energi, som krævedes for at gennemføre Planen. P e r­ sonalet blev udvalgt b land t Eliten af Provinsens Skuespillere, og hvor rigtigt Direktøren forstod at bedømme Talenter, frem­ gik allerede af den første Forestilling, idet ikke mindre end tre af de purunge Skuespillere senere blev landskendte Kunstnere, nemlig Christian Schmidt, Lauritz Stigaard og Wilhelm Wiehe. Da alle Forberedelserne v a r trufne, aabnedes Te a tre t 2. Jule­ dag 1848 med Nestroys musikalske Farce »Talismanen« i Over­ sættelse ved Carl Borgaard. Huset var udsolgt, alt tegnede ud ­ mærket. Men under anden Akt indtraf en pinlig Begivenhed, som Dagen efter refereredes saaledes i »Berl. T id.«: »Det Lan ­ geske Selskabs Forestilling af Nestroys »Talismanen« var i alle Henseender tilfredsstillende, ja, fra enkelte af de Spillendes Side, for Eks. Hr. Schmidt, s a a fortrinlig, at det dobbelt maa beklages, at Indtrykket deraf aldeles forstyrredes ved den ind- tra ad te Brandallarm. Klokken var vel omtrent ni, da der midt under Stykkets anden Akt opstod en Mumlen p a a T ilskuerplad ­ sen, og derpa a Rygtet om Ildløs i Bygningen forplantede sig som en Løbeild. Der opstod nu et frygteligt Virvar, Skrigen og T rængsel. Alle søgte Udgangen, mange sp rang over Orkesteret op pa a Theatret, og det var forgæves, a t de fa a mere Koldblodige søgte at berolige den af Angsten grebne Mængde. Virvaret og T rængselen tiltog og endte ikke, før man udenfor i Corridorerne og Vestibulerne erholdt de højtideligste Forsikringer om, at det Hele var blind Allarm, der var op staaet af en stærk Kakkelovns­ eller Skorstensrøg, saavidt vides fra Øltunellen, og som var træng t ind i Salen. Skønt den almindelige Uro snart lagde sig, var der naturligvis ikke at tænke pa a nogen Fortsættelse af den afbrudte Forestilling. Saa vidt vi have erfaret, er dog Ingen kom­ men til Skade i Trængselen.«

30

Idag, Tirsdag den 26 . December, tn 7 Anden Juledag forsteForestillingm detLangeskeSknespillerselskab. ¿<1 Simili»111n i *.«< 13 ra,„,ric„ ,fs, s 9nmti'

Zilul Sranbflof, ltet38aritrrf»cnb....

(eanblinjfn fongaatr aa«n iifrrcgaarP fangi fra fcwtbflab«-)

02 (D ]sa la ü> ander Anførsel af lir. Musikdirectcur Lunibye.

Blllrurr lll naiiirrorpde Pladser |>itn Hitlcotipn og tm p liltlic n tr e t (de o|iholede Pladser ved finlvet) å 3 >IU og lll dr uvrige Pladser a 2 Hk. (i'or Horn del Halve) erholdes sum sædvanligt I Caslnos Klllelconlnlrer |iaa Fures! Illlngsdagen. M ilie u e r n e a jie ld e Ik k u n ail lie n lo r e s lillliiE . lit o r ll l ile e re la g n e . o k tle t il tip t id lig e r e i-'o re n tlllln s e rs o lg te ili ile lle r e re ik k e læ n g e r s jie l- tle in ie . Indgangen nalines Kl. li.

G adeplakat fra Aabningsforestillingen

(Teaterm useet).

31

Men Lange opfattede Panikkens Aa rsag gan ske anderledes. Han mente, at nogle ondskabsfulde Personer havde kastet Knald­ hæ tte r p a a Gulvet, tra ad t p a a disse ved et forud aftalt T id s ­ punkt af Forestillingen og ra ab t: »Brand! Brand! Te a tre t b ræ n ­ der!« Men han lod sig ikke kue. Hans Datter, Fru Agnes Nyrop, fortalte senere, at han sent p a a Natten kom hjem, bleg, rasende, men energisk som altid, og sagde: »Om jeg skal g a a fra »Casino« i min bare Skjorte, s a a skal Forestillingerne fortsættes!« Og skønt Inventaret havde tage t megen Skade under Panikken, lyk­ kedes det ham at gennemføre sin Vilje. »Talismanen« var i Fo r­ ening med Peter F abe rs Studenterkomedie »Stegekælderen« til­ strækkelig til at holde Driften nogenlunde gaaende i den første halve Sæson, og i den følgende blev Opførelsen af Eventyrko­ medien »Mer end Perler og Guld« meget betydningsfuld for Te a tre ts Fremtid. Stykkets Bearbejder H. C. Andersen, fortæller selv, at Komedien »bragte Casino i Credit hos alle Klasser fra de Fornemste til de Fattigste«. Resultatet gav ham yderligere Lyst til at forsøge, om det Talent, Verden beundrede hos ham som Eventyr-Digter, ikke og saa kunde »bære nogen Blomst« i dramatisk Retning. Snart havde han »Hyldemo’r« færdigt, og efter Opførelsen af »Ole Lukøje«, hvori Schmidt henrev alle som Christian, greb en Ha andvæ rker Forfatterens H a and og sagde: »Tak, Hr. Digter Andersen, det var en velsignet Komedie«, hvil­ ket glædede ham mere »end den mest glimrende Anmeldelse«. Han oplevede i den følgende T id Eksempler paa, a t Stykkets Moral, a t Sundhed, godt Humør og Sjælefred er mere væ rd end Penge, havde Bud til mange, og han sa a deri Beviset for, at »Ca­ sino« opfyldte en Mission. E fte rhaanden fulgte andre Forfattere H. C. Andersens Eksempel, og Lange stillede gerne sin Scene til Disposition for dem, hvis Arbejder blev ringeagtede af det kgl. Teaters Direktør, I. L. Heiberg. P a a dette G rund lag opførtes C. Hostrups Komedier »Gjenboerne«, »En Spurv i T ranedan s« og »Mester og Lærling« — det sidste ikke uden at fremkalde Spektakler og Pibning, fordi »Flyveposten«s Redaktør Edvard Meyer troede sig latterliggjort i Skildringen af Redaktør G røn ­ holdt. »Der var altid udsolgt Hus, og Direktøren gned sig i Hæn ­ derne af Glæde«, fortæller C. Hostrup, »men jeg æ rg rede mig derover, fordi disse Optøjer drog Opmærksomheden bort fra 32

selve Stykket, der havde et ganske andet Formaal end at kæmpe mod Hr. Meyer«. Gennem disse Arbejder og Nyheder som Chi- vitz’ og Reckes »For Alvor«, Erik Bøghs »Et enfoldigt Pige­ barn« og »Fastelavnsgildet«, Overskous »Fandens Overmand« og Nestroys »Lumpacivagabundus«, fik »Casino« sin egen dramatiske Lokalfarve, og til Udførelsen lykkedes det efter-

haanden Lange at samle et fortræffeligt Personale. Men Kunstnere som Komi­ keren Adolph Rosenkilde og hans Hustru Anna Rosen­ kilde, som var Teatrets før­ ste Vaudevilleprimadonna, den folkeromantiske Elsker Edoua rd Hansen, Soubret­ ten Betty Smidth og sidst, men ikke mindst Bonvivan- ten Christian Schmidt, for­ øgede naturligvis og saa Budgettet, og tilsidst blev det umuligt for Direktøren at bestride Omkostningerne med den P a r t af Indtægten, der tilfaldt ham efter en ikke fordelagtig Kontrakt, han havde sluttet med Aktiesel­ skabet. Lange var uden Tvivl blevet tvunget til at

Christian Schmidt,

genoptage sin Virksomhed i Provinserne — hvis ikke »Naadens Sol« havde skinnet p aa ham. Men i alle Vanskelighederne havde han det Held, at h an s Velynder fra Odense var blevet Konge og i August 1850 ladet sig vie til den tidligere Balletdanserinde Louise Rasmussen, der ophøjedes til Lensgrevinde af Danner. Lange stillede sig nu til Tjeneste for dette borgerlige Hofs Politik og sikrede derved sin Fremtid. Den snilde Mand forsømte ingen Lejlighed til at gøre »det høje Pars« Besøg i det folkelige Skue­ spilhus saa behagelige som muligt, og dér opnaaede Grevinden, 33

hvad hun ikke havde kunnet sæ tte igennem i Nationalteatret, nemlig at blive hilst af T ilskuerne som Kongens Gemalinde. Me­ dens hendes Nærværelse i det kgl. T e a te r var et Slags Incog- nito, lod Lange Orkesteret spille Nationalsangen, n a a r hun ved Kong Frederiks Side traad te ind i »Casino«, medens Teatrets jævne Publikum rejste sig. Lønnen udeblev ikke. Allerede pa a Kongens Fød se lsdag i 1852 fik Lange, 37 Aar gammel, Rid­ derkorset, en Udmærkelse, som kun var blevet fire af Landets ypperste Kunstnere til Del, og i de følgende Aar blev han den mest privilegerede Mand i Danmark. Foruden at have Lov til at opføre Skuespil i Provinserne var han Bestyrer af Aktieselska­ bet »Casino«s Bevilling og fik i 1849 et personligt Privilegium, der lød p a a han s Navn. Dog, de vigtigste Begunstigelser stod endda tilbage. Efterhaanden som Forholdet mellem ham og Aktieselskabet blev p ræg e t af det modsatte af gensidig For- staaelse, steg hans Lyst til at anlægge en konkurrerende Scene. »T rod s Opoffrelser og Anstrengelser har jeg ikke kunnet er­ hverve mere end det nødtørftige Udkomme,« skrev han til Kon­ gen og bad om Tilladelse til at oprette et Folketeater. Og sa a denne Anmodning bifaldt Frederik den Syvende, men da Lange savnede Midler til at udnytte Bevillingen, maatte han foreløbig fortsætte Kampen p a a Casino. Fø rst to Aar senere, i Fo ra a re t 1855, opsagde han sin Kontrakt, hvorefter Aktieselskabet be­ sluttede selv at overtage Ledelsen med Forfatteren Erik Bøgh som lønnet artistisk Direktør. Lange sluttede sin Hovedbog med Ordene: »Farvel Casino! Du h a r plukket mig til sidste Skil­ ling!«, og det var den almindelige Mening, at han agtede at ryste Hovedstadens Støv af sine Fødder. Men man forregnede sig. Hvad ingen anede, var sket: Han havde — trods I. L. Hei- bergs Modstand — faaet Kongens Tilladelse til pa a H ofteatret at aabne Kjøbenhavns andet Privatteater. Som bekendt varede denne »berømmelige« M. W iehe -Høed t’ske Hofteatersæson kun én Vinter (1855— 56 ), men den fik større Betydning, end det korte T id srum lader formode. Foruden at virke som en Protest mod I. L. Heibergs Teaterstyre satte den Lange i Stand til at udnytte sit Folketeater-Privilegium. Hidtil havde han været rigeligere udstyret med Bevillinger end med Kontanter, men Hof­ teatersæsonens Udbytte, c. 11,000 Rdlr., gav ham Mod til at 34