Casino_1848-1923

gjorde Bod for Heibergs Afvisning af Digterens første Arbejder, var han fo rlæng st spillet p a a »Casino«, idet M. W. Brun alle­ rede den 6. December 1861 opførte »Gildet pa a Solhaug« med Musik af Joseph Glaeser. Denne Dato er d a lb s e n s egentlige sceni­ ske Fød selsdag i Kjøbenhavn. Digteren var dengang ukendt b a a - de af Publikum og Pressen. Man havde ventet at se en Fo lke­ komedie (s a ad an benævnedes Stykket p a a P lak a ten ), men blev stillet overfor et lyrisk D ra ­ ma, der va r skrevet i

Kæmpevisemetrum og min­ dede om »Svend Dyrings Hus«. Pressen var straks klar over, at Stykket sky ld­ tes en Digter; »det gav«, skrev »Berl. Tid.«, »baade Skuespillerne og Publikum betydeligt mere Udbytte end disse fade Komedier, hvori Idéen og Intrigen er laant af det Franske,« og man var derfor berettiget til at vente »noget Mere og Bedre af Hr. Ibsen.« Men trods Pressens Anerkendelse vand t Stykket ingen Sejr over Tilskuerne; »Gildet p a a Solhaug« maat- te i første Omgang nøjes med seks Opførelser. Dets lyse og lette Poesi kunde

Wilhelm Wiehe.

ikke konkurrere med Knaldeffekterne i »Casino«s sædvanlige Folkekomedier eller med Erik Bøghs letløbende Vers. Dog blev Opførelsen ikke uden Betydning, omend mere for Wiehe end for Ibsen: »Man kan ikke,« skrev »Berl. Tid.«, »se Wilhelm Wiehe i en Rolle som Gudmund uden at føle, a t han h a r ganske andre Opgaver at udføre i Verden end at spille den Slags Rol­ ler, man i Reglen ser ham optræde i.« Og da Michael Wiehe ledsaget af sin unge Ven stud. theol. A. C. Larsen havde over­ været »Gildet p a a Solhaug« — det eneste Ibsen’ske Skuespil,

46