Casino_1848-1923

V. E FTER Langes og Bøghs dygtige og faste Ledelse kom »Casino« ind i en usikker Periode, der varede en halv Snes Aar. Først ansatte Aktieselskabet den norskfødte Forfatter M . W . B run som Direktør, men hans Regimente varede kun to Sæso­ ner (1860— 62 ). Det Held, der havde fulgt hans Teaterledelse i Provinserne, ophørte altid, n a a r han kom til Hovedstaden, hvor han i korte Perioder styrede »Alhambra«, »Folketeatret« og i 1883 startede Dagmarteatret. En af Grundene var den, a t han ikke evnede a t opfylde den Pligt, som I. L. Heiberg an s a a for at være Teaterdirektørens vigtigste, nemlig at holde Personalet i god t Lune. Brun var tværtimod en ret uomgængelig Mand, der let kom i Strid med sine Omgivelser. To Begivenheder skete i de B run ’ske Sæsoner: Wilhelm Wiehe vendte tilbage fra sit mangeaarige Engagement ved Chri­ stiania Teater, og Henrik Ibsen indførtes i Kjøbenhavn. Wiehe stod da i sin bedste Kraft med al Ungdommens Friskhed over sin Personlighed, og hans tre »Casino« Aar (1860— 63) betød i hans Kunstnerliv ien Overgang fra den norske til den danske Nationalscene. Mange af de Stykker, hvori han spillede paa »Ca­ sino«, taalte ikke Refleksion, men Wiehes Elskere og Helte ejede Overbevisningens Varme, den overmandende Livsfylde, der holdt Tilskuerne fa st i Illusionen. Han kunde faa dem til at tro paa, hvad han sagde, selv om Ordene va r nok sa a utrolige. Det siges ofte p a a Tryk, at Fru Heiberg ha r Æ r e n af at have indført Henrik Ibsens Værker i Kjøbenhavn. Men det er ikke rigtigt. Da hun i 1870 ved at opføre »De Unges Forbund« 45

Made with