59117707

8

til Mødet i Aften. Det var Foreningens bestemte Me­ ning, .at en Aabning af Adgangen til Borgerskab vilde gavne Standen, og at den langtfra vilde bevirke, at Til­ gangen blev for stor, idet Konkurrencen selvfølgelig vil gøre, at der ikke kan blive flere, end der kan leve a f Næringen. . . . I v e r s e n var meget glad ved Udvalgets Indbydelse. Gæstgiverne havde i mange Aar ført en trang Tilværelse.. Ifølge Loven har man Ret til at erhverve Borgerskab som Gæstgiver, men Gæstgiverne mente, at der ved flere Lej­ ligheder var begaaet Fejl over for dem. Loven indeholder nemlig ikke nogen Bestemmelse om, hvor mange Yærelsex* eller hvor mange rejsende man skal have for at kunne siges at drive Gæstgiveri. Det er ikke alle, som kunne blive, antagne hos "Wivel eller Nejendam og derefter rejse til Udlandet; de fleste maa blive inden for Landets Græn­ ser. Naar de saa løse et Gæstgiverborgerskab, hvad der er fuldt ud lovligt, viser det sig næste D ag , at de maa møde i Retten og betale Mulkt. Naar man løser et Borger­ skab og betaler sin Afgift, skulde man tro, at man havde Lov til at udnytte det. I Loven staar der, som sagt, ikke noget om, hvor mange Senge man skal have. Ligesom en Skrædder kan begynde sin Forretning med et Par Bukser, en Skomager med et Par Støvler o. s. v., skulde man tro, at for en Gæstgiver kunde et Par Stuer være nok til en Begyndelse, hvorfra man saa kan oparbejde en Forretning, som muligvis kan blive lige saa stor som Hotel d’Angle- terre. Selv om en Gæstgiver har 6—7 Værelser, kan han risikere at blive mulkteret, naar han ikke har rejsende nok. Der er , en Gang fældet en Højesteretsdom, hvori det blev udtalt, at det var nok, naar en Mand, som havde 5 (Værelser, havde .haft 53 rejsende, idet det var nede i Nyhavn, saa at han ad Søvejen kunde faa nogle rejsende, men andre, havde bevisligt havt over 200 rejsende om Aaret, og ikke desmindre har Assessoren sagt, at det er ikke nok, det kan vedkommende ikke leve af, det at lo­ gere rejsende skal være Hovederhvervet. Det stod der