292631480

1. Baggrunden fo r den stigende interesse fo r aktier For generationer af mindre sparere har indskud på sparekassebog været den naturlige form for opsparing. Indskud på bankbog er også kommet godt med, efterhånden som forskellen mellem de to slags pengeinstitutter er blevet formindsket .1 Derimod tør man vist sige, at ob­ ligationer trods deres sikkerhed, ikke er blevet populære hos den almindelige sparer, hvad enten det nu skyldes ukendskab eller frygt. Går vi videre til aktier, så står de sikkert for mange - som bekendt stort set med urette - endnu som noget, man spekulerer i, og ikke som noget, man opsparer i, og da selskabsledelserne åbenbart hidtil har kunnet fremskaffe den nødvendige kapital enten ved henlæggelser eller fra en i forvejen ret snæver aktionærkreds, har der heller ikke fra denne side været noget incitament til at gøre aktiebesiddelse populær i større befolkningskredse. Der kan imidlertid nu fornemmes en udvikling, som sikkert også i Danmark, således som tilfældet allerede er i flere af de industrielt mere udviklede lande, bl.a. U .S .A . og England, vil gøre en større kreds til ejere af aktier enten direkte eller indirekte via livs­ forsikrings-, pensions- og opsparingsordninger. Bag denne udvikling ligger et sammenspil af flere faktorer. Den første og vel hidtil stærkest virkende af disse faktorer er frygten for fortsat forringelse af pengenes købekraft. Det har i efterkrigstiden vist sig, at det er vanskeligt samtidig både at holde prisniveauet fast og at holde en nogenlunde fuld beskæftigelse. Det er en udbredt opfattelse, at man også i fremtiden vil give beskæftigelsesniveauet politisk forrang fremfor prisniveauet, og at resultatet derfor kan blive lange perioder med »mild inflation«. Ind imellem kan der fortsat, som hidtil, komme korte perioder af enten stærkere inflation, f. eks. i forbindelse med storpolitiske kriser, eller af prisfald, især på internationale råvarer, i forbindelse med forbigående konjunkturnedgange som de amerikanske »recessions« i 1949, 1953 og 1958. Den opfattelse, at prisniveauet på langt sigt vil være stigende, har skabt interesse for »værdifast« pengeanbringelse. Indeksregulering af fordringer praktiseres her i landet kun i begrænset omfang i forbindelse med en særlig form for alderdomsopsparing og -forsikring. Man er derfor, i hvert fald foreløbig, henvist til at forsøge at opnå værdifast anbringelse af sine penge ved at købe ejerrettigheder. De objekter, der normalt kan være tale om, er fast ejendom og aktier. Økonomisk stærke og kyndige har naturligvis altid interesseret sig for disse formueobjekter i inflationstider; men nogle af de institutionelle forvaltere af andres penge, f. eks. livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne, har som følge af lovregler enten kun i begrænset omfang eller slet ikke kunnet anbringe midler i fast ejendom og aktier. I disse lovregler er der dog nu ved at ske ændringer. Livsforsikringsselskaberne har således

1) Thorkild Hjortkjær: Sparevaner og opsparingsmotiver. Udgivet af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn. 1955.

3