292631480

siden 1. juli 1958 måttet anbringe indtil 15% af forsikringsfondens midler helt frit og der­ med også i aktier, idet et selskab dog ikke må eje mere end 15 % af ét og samme aktiesel­ skabs aktiekapital. En tilsvarende regel for pensionskasser er forelagt i folketinget og vil sik­ kert snart blive gennemført. Disse nye regler går langt videre end tilsvarende forslag i 1952. For den mindre enkeltsparer rejser aktiebesiddelse to alvorlige problemer. For det første kræves der en vis indsigt ved valget af aktier og af indkøbstidspunkt (og eventuelt af salgs­ tidspunkt). For det andet kan man selv ved et omhyggeligt valg af nogle enkelte selskaber ikke forebygge, at fremtidige tilfældigheder bevirker, at det går enten usædvanlig godt eller dårligt for de valgte selskaber. Investering i aktier bør derfor være spredt på adskillige sel­ skaber i forskellige brancher for at være så sikker som mulig. Begge de nævnte problemer kan imidlertid løses ved, at en gruppe enkeltsparere slår sig sammen om fælles aktiebesiddel­ se. Bortset fra de traditionelle holdingselskaber med fast aktiekapital kendes der fore­ løbig kun to eksempler herhjemme, nemlig Almindelig Investeringsforening og Aktie- Forvaltningsinstituttet, på ordninger af den art med adgang for enhver, og de er endnu spæde forsøg. Men efterhånden som landets økonomiske struktur gradvis forskydes, og med en - for denne idé - gunstig inflationskonjunktur i ryggen vil ideen sikkert også vinde frem her i landet. Forbillederne, de såkaldte »open-end investment funds« i U .S. A., har i hvert fald fået et vældigt opsving i de sidste 15 år. Også på udbudssiden kan man, omend svagere, spore den stigende interesse for aktier .2 Bruttotilgangen af aktiekapital ved stiftelse eller udvidelse udgjorde således i årene 1955, 1956 og 1957 henholdsvis 218, 353 og 403 mili. kr. Det tilsvarende tal lå i 1938 på 77 miil. kr. Ved vurderingen af disse tal bør det huskes, at tilgangen af aktiekapital ved adskillige nystifteiser er en formalitet, der ikke medfører væsentlig ændring i det hidtidige ejerforhold. Ved aktiekapitaludvidelser henvender man sig ligeledes først og fremmest til den hidtidige ejerkreds. Men i en vis udstrækning sælges tegningsrettigheder dog til hidtil udenforstående. I andre tilfælde er der tale om særlige aktier uden stemmeret med henblik på, at de straks el­ ler senere, f.eks. ved dødsfald, kan placeres uden for den oprindelige ejerkreds. Det er sandsynligt, at påtrængende finansieringsbehov, som den økonomiske og tekniske udvikling vil medføre, i højere grad end hidtil vil blive søgt dækket ved emissioner, som mere eller mindre direkte retter sig imod de nyopdukkende grupper af aktiekøbere, for hvem værdifast- hed og ikke stemmeret er afgørende. Der eksperimenteres også med udbetaling af tantieme og lign. i form af skattebegunstigede medarbejderaktier. Det er muligt, at såvel skattepoli­ tik som personalepolitik hurtigt kan bringe denne idé op over eksperimentstadiet. Ved vurderingen af alle de nu fremførte forhold må det huskes, at udviklingen synes at gå stadig hurtigere. Det gælder ikke alene den tekniske udvikling, hvor det vel er mest iøjne­ faldende, men også den økonomiske og politiske udvikling. Gennem de senere år har vi fået stadig mere vidtgående former for skattemæssig begunstigelse af privat opsparing. Spørgs­ målet er så, om disse foranstaltninger blot er nødvendig kompensation for, at man på anden måde har svækket sparelysten, eller om de måske vil vise sig at være begyndelsen til en helt ny udvikling, som også en dag kan give sig udslag i statslig støtte til, at brede befolkningslag opsparer i aktier. Den tekniske udvikling og kommende markedsdannelser kræver, som ofte omtalt, investeringer, der kan finansieres på flere måder. En af disse er at gøre aktier populære i hele befolkningen. Jordbunden for fremstød i denne retning fra virksomhedernes og samfundets side er nu langt bedre end tidligere. De store selskabskrak og frygten for, at aktier kan blive værdiløse, er glemt og afløst af en frygt for inflation, som tværtimod skaber efterspørgsel efter aktier.

2) Poul Winding: Det danske kapitalmarked (kapitel 7: Aktieudstedelse som financieringskilde). Udgivet af »Bikuben«. 1958.

4