292631480

risiko. Dels afhænger resultatet for aktiernes vedkommende af selskabs- og periodevalg. Det er altså svært at foretage en helt nøjagtig sammenligning af, hvorledes aktier og obligationer i fortiden har stillet sig i forhold til hinanden. Dertil kommer, at man på dette område bør være forsigtig med at opstille hypoteser om fremtiden ud fra fortidens erfaringer. Man bør lægge lige så stor vægt på en vurdering af fremtidens mulige politisk-økonomiske udvikling, hvor usikker en sådan prognose end kan være. At penge anbragt i aktier gennemsnitlig har givet en noget højere forrentning end penge anbragt i obligationer kan ikke overraske. Ellers var der næppe nogen, der ville investere i aktier, der som gruppe er mere usikre end obligationer. Problemet for den, der overvejer at foretrække aktier frem for obligationer (eller en anden såkaldt passiv pengeanbringelse) er ikke blot: Hvor meget mere kan jeg i et gennemsnitstilfælde vente at fa ud af det? Problemet er også: Hvor meget større er risikoen? Hvor meget kan resultatet i bedste eller værste fald komme til at afvige fra gennemsnitstilfældet? Dette vigtige problem er ikke, så vidt man kan se af det offentliggjorte materiale, blevet behandlet ved nogen af de tidligere danske undersøgelser. V i har derfor fundet det på sin plads at gennemføre en undersøgelse, der var lagt tilrette specielt med det formål at belyse risikomomenterne ved investering i aktier. Disse risikomomenter knytter sig især til 1) valget af aktier og 2 ) valget af anbringelsesperiode, altså af henholdsvis købs- og salgstidspunkt. For at få risikomomenterne belyst var det nødvendigt at følge de udvalgte selskaber eetfor eet og årfor år, således som det nu nærmere vil blive beskrevet. 3. Metodeproblemer ved undersøgelser a f aktiers forrentning Hvorledes skal man beregne forrentningen af penge anbragt i aktier? Undertiden ser man det gjort på den måde, at et års dividende er sat i forhold til aktiens kurs ved årets begyn­ delse. Denne metode er dog utilfredsstillende. Drejer det sig om en aktie i fast eje, er aktiens kurs ved begyndelsen af det pågældende år for den pågældende aktionær en i sig selv lige­ gyldig kurs, da der hverken købes eller sælges til denne kurs. Denne aktionær vil få et bedre udtryk for den opnåede forrentning ved at sætte hvert års modtagne dividende i forhold til den kurs, hvortil aktien i sin tid blev købt. Men heller ikke denne metode vil være tilfreds­ stillende, idet aktieeje, som allerede anført, normalt medfører ikke alene en årlig dividende­ udbetaling, men også medejendomsret til en henlæggelse i selskabet. Disse henlæggelser vil i det lange løb kunne skabe basis for, at aktionæren af og til opnår engangsindtægter i form af ret til tegning af nye aktier i selskabet til lavere kurs end markedskursen. Den værdi, hvortil tegningsretten kan afhændes, må da medtages ved beregning af aktieinvesteringens forrentning. Henlæggelserne vil også kunne medføre kursstigning i det lange løb. Omvendt kan udviklingen gå det pågældende selskab imod, således at aktien falder i værdi. Sålænge aktionæren beholder sin aktie, har kun årlige udbytter og eventuelle tegningsrettigheder betydning for ham. Men når aktionæren sælger, må han desuden konstatere enten et formue­ tab eller en formuevinding som følge af kursændring. Selv om denne formuebevægelse kun konstateres een gang for alle, må den medtages ved beregningen af den forrentning, der er opnået over hele investeringsperioden. Vil man beregne resultatet af en investering i aktier på en sådan måde, at man får et resultat, der kan sammenlignes med den effektive rente, som opnås ved anden anbringelse, må man altså tage hensyn til indkøbskurs, dividender, tegningsrettigheder og salgskurs (evt. salgsværdi på opgørelsestidspunktet). Dette kan gøres ud fra forskellige problemstillin­ ger, hvoraf følger beregningsmåder, som hver for sig fører til forskellige resultater. Den fremgangsmåde, der svarer til den sædvanlige form for beregning af effektiv rente af lån, indebærer i det foreliggende tilfælde, at man betragter eet enkelt aktiekøb og de deraf følgende dividender og tegningsgevinster. Den effektive rente p.a. bestemmes som den

8