292631480

rentefod, hvorved aktiens købesum på den ene side og de afkastede indtægter samt aktiens slutværdi på den anden side bliver lige store, når de henføres til samme tidspunkt. Denne metode medfører imidlertid ligninger, hvis løsning er ret omstændelig. I stedet kan man betragte en aktionær, som fra år til år benytter modtagne dividender og tegningsgevinster til køb af aktier til dagskurs i samme selskab. Der bliver altså ikke udtruk­ ket indtægter undervejs igennem aktieinvesteringens samlede løbetid. Den oprindelige in­ vestering får lov at vokse med »dividende og dividendes dividende«, idet tegningsgevinst også betragtes som dividende. Dagsværdien af den aktiebeholdning, der således efterhånden opsamles, kan beregnes på ethvert tidspunkt. Derefter kan man hurtigt beregne den opnåede effektive rente i et hvilket som helst tidsinterval. I den foreliggende undersøgelse er den sidstnævnte metode benyttet, først og fremmest a f praktiske grunde, idet der næppe kan anføres objektive grunde til at foretrække den ene problemstilling frem for den anden. De to metoder vil iøvrigt sikkert føre til næsten de samme resultater i de fleste tilfælde. 4. Fremgangsmåde ved valg a f kurser og selskaber. Materialets bearbejdelse Undersøgelsen ønskedes principielt tilrettelagt således, at den omfattede 25 års perioden 1934-1959, et naturligt valg, når offentliggørelsen skulle ske i et 25 års jubilæumsskrift. Den oprindelige pengeanbringelse er derfor sket i 1934. Da hele investeringen i et selskab er tænkt bragt til ophør efter generalforsamlingen i 1958, omhandler undersøgelsen derfor som hovedregel en periode på 24 år. I praksis ville man naturligvis have foretaget både det oprindelige 1934-indkøb og de årlige indkøb på de tidspunkter, hvor køb syntes mest opportune. Men da man ikke nu bagefter ved, hvad man ville have gjort dengang, må indkøb tænkes foretaget på tidspunk­ ter, der er fastlagt ud fra objektive kriterier. Ved undersøgelsen har man tænkt sig, at det oprindelige køb i 1934 og senere køb for dividenden er sket første dag, der er noteret en køberkurs (eventuelt har fundet omsætning sted) for aktien uden dividendekupon for det foregående regnskabsår. I enkelte tilfælde er skattekursen ved årets udgang benyttet i stedet. I de få tilfælde, hvor der ikke udbetaltes dividende i 1934, er købet sket til første noterede kurs efter 1. april. Ved kapitaludvidelser er det beregnet, hvor stor en tegningsgevinst man ville have opnået ved at udnytte tegningsretten, idet de nytegnede aktier tænktes solgt til første noterede køberkurs efter forløbet af en måned, efter at de nye aktier første gang var optaget til notering. Derigennem er opnået, at de tilfældigheder, som undertiden præger nye aktiers første børsdage, ikke påvirker resultatet. Den på denne måde konstaterede tegnings­ gevinst er derefter samtidig eller snarest muligt benyttet til indkøb af aktier med fuld udbyt­ teret i samme selskab. Alle indkøb er tænkt foretaget til noteret køber- eller omsætningskurs + 1 %, (f.eks. er en kurs på 180 øget til 181,75) for at dække indkøbsomkostninger og for at tage et vist hensyn til, at der ikke er sikkerhed for at kunne købe til slutkøberkursen. Det er muligt, at fremgangsmåden i nogle tilfælde ikke har givet en tilstrækkelig høj indkøbskurs. Men på den anden side må det huskes, at købet er tænkt foretaget på en bestemt dag, og at man i praksis ofte kunne have købt billigere ved selv at vælge et gunstigere tidspunkt. Der er for hvert enkelt selskab ført et beregningsskema, hvorpå er foretaget de årlige be­ regninger, der fremgår af tabel 3, hvor beregningerne for »Danisco« er gengivet som eksem­ pel. For de fleste selskaber er beholdningens kursværdi dog kun opgjort i 1939, 1945, 1950 og 1958. Det fremgår af det gengivne eksempel, at der i 1934 er tænkt anbragt 100 kr., men dette tals størrelse er underordnet, da det ikke påvirker de procentvise resultater. Ligeledes er det for beregningen ligegyldigt, at man ikke i praksis har kunnet købe brudte aktiebeløb som de forekommende.

9