292631480

3) Unoterede selskaber. Heraf er medtaget selskaber, der i 1958 havde en aktiekapital på over 5 mili. kr. Aktiernes antal og fordeling fremgår af følgende oversigt:

Ordinært noterede

Ekstraordinært noterede

Ialt

Unoterede

10 17 53 33

Banker ................................... Rederier................................... Industriselskaber ................... Ikke specificerede ...................

1

9

3 7 5

2 2 7

12 44 21

Ialt ........................

113

86

15

12

Om den statistiske bearbejdelse af materialet skal anføres: For alle aktier blev beholdnin­ gens kursværdi opgjort efter generalforsamlingerne (der i de fleste tilfælde afholdes om foråret) i 1939, 1945, 1950 og 1958. Den effektive rente p.a. er derefter bestemt for perio­ derne 1934-39, 1939-45, 1945-50, 1950-58 og 1934-58. Valget af 1939 og 1945 behøver næppe at motiveres. 1950 valgtes, fordi dette år med Koreakrigens udbrud få måneder efter devalueringen i september 1949 udløste en ny økonomisk udvikling. Ved vurderingen af resultaterne er det interessante først og fremmest deres spredning. Et enkelt gennemsnitstal ville i sig selv være temmelig værdiløst og er derfor ikke beregnet. Hvorledes skulle man iøvrigt gøre det? Skulle man give alle selskaber samme vægt ved gennemsnitsberegningen, eller skulle man give dem vægt i forhold til deres aktiekapital eller dennes kursværdi i 1934 eller i 1958 eller på et tredie tidspunkt? Og skulle man be­ regne et almindeligt vejet gennemsnit, eller skulle man lade vejningen ske ved at variere indskudet i de enkelte selskaber i 1934 for så at bestemme resultatet ud fra det totale indskuds vækst? Det gør også en forskel. Det almindelige gennemsnit af 4 % og 8 % er 6 %. Men sætter man to enkroner på rente til henholdsvis 4 og 8 % p.a., finder man, at de to kroner efter 24 år under eet er vokset med 6,41 % p.a., og jo længere en årrække man be­ tragter, jo mere nærmer resultatet sig 8 % p.a. For dog på en enkel måde at illustrere resultatniveauets højde har vi for de enkelte selskabsgrupper i de enkelte perioder angivet det såkaldte mediantal, der også kaldes midt­ værdien, idet den er det midterste resultat, når enkeltresultaterne ordnes efter størrelse. Resultatet for selskabet »i midten« er vel iøvrigt et nok så godt udtryk for niveauet som et gennemsnitstal, der kan være betydeligt påvirket af et par enkelte ekstreme resultater. Dernæst har vi til måling af en gruppes spredning, der iøvrigt groft fremgår direkte af resultaternes fordeling på renteintervaller, beregnet resultaternes gennemsnitlige afvigelse fra gruppens midtværdi, idet både afvigelser op og ned fra midtværdien er regnet som positive. På punkter, hvor der er foretaget en speciel behandling af materialet, vil dette fremgå af den efterfølgende redegørelse for undersøgelsens resultater. 5. Den økonomiske udviklings betydning fo r aktiers nominelle og reelle forrentning Forinden omtalen af resultaterne skal der gøres nogle bemærkninger om de former for usikkerhed i forbindelse med aktiebesiddelse, som det er hensigten at belyse. I overensstem­ melse med fremgangsmåden ved beregning af effektiv rente, vil vi, når vi taler om aktiers forrentning eller afkast, tænke på den opnåede effektive rente efter hensyntagen til ikke alene dividende, men også tegningsgevinst og kursændring i den betragtede periode. I I