292631480

Der er en række faktorer, som gør en akties forrentning usikker. Der er først den usikker­ hed, som er fælles for alle aktier, og som har at gøre med den almindelige økonomiske ud­ vikling. Denne udvikling vil dels påvirke den nominelle forrentning, man opnår, regnet i kroner fra periode til periode, dels vil prisudviklingen påvirke den reelle forrentning, altså det, man kan købe for afkastet. Dernæst er der den usikkerhed, som knytter sig til udviklingen for den branche, som den pågældende aktie tilhører. Der vil til stadighed være nogle brancher, som er i fremgang, mens andre er i tilbagegang som følge af teknisk udvikling, forbrugsomlægning o.s.v. Endvidere må det antages, at det inden for den samme branche kan gå de enkelte sel­ skaber vidt forskelligt. De ledes ikke alle lige dygtigt, og held og uheld kan måske også spille ind, f. eks. med hensyn til opdyrkning af nye markeder og anlæg af nye bedrifter på et tidspunkt, som bagefter viser sig heldigt - eller uheldigt. Det er jo ikke alt, der kan forudses. Endelig vil der være en usikkerhed med hensyn til, hvornår man skal købe en aktie. Et uheldigt indkøb af en på langt sigt »rigtig« aktie kan gøre resultatet af investeringen dår­ ligt i den første tid. Omvendt vil et heldigt indkøbstidspunkt for en iøvrigt »dårlig« aktie godt kunne gøre denne anbringelse god til at begynde med, men naturligvis ikke i det længere løb. På samme måde er valget af salgstidspunkt af betydning, hvis man skal sælge. Ved en kortfristet anbringelse kan held eller uheld ved valg af købs- og salgstidspunkter blive helt afgørende for resultatet. Det er det, der gør spekulation så usikker. Men jo længere an­ bringelsen varer, desto mindre påvirkes den årlige forrentning af kursens korttidsbevægelser, idet de årlige dividender og kursudviklingen på langt sigt vil fa stigende betydning for resultatet. Efter at nogle former for risiko ved aktiekøb og -eje nu kort er nævnt, skal der gives en nærmere omtale på grundlag af undersøgelsens resultater. Den almindelige økonomiske udviklings foranderlighed vil påvirke aktiers afkastnings- niveau fra år til år. Til illustration heraf kan anføres, at den effektive rentes midtværdi, som er et godt udtryk for niveauets forskydning, i de 4 perioder (1934-39, 1939-45, 1945-50 og 1950-58) var henholdsvis 7,4, 11,1, 5,7 og 8,5% p.a. for alle de undersøgte selskaber under eet. Til yderligere illustration har vi på grundlag af Det statistiske Departements materiale beregnet den årlige effektive rente fra 1936-54 incl. Resultatet fremgår af fig. 1, side 14, som bortset fra mindre uregelmæssigheder fra år til år viser et toppunkt i 1941, et bundpunkt i 1945 og derefter en stigende tendens i resten af perioden. De kraftige udsving i den årlige effektive rente, som fremgår af fig. 1, skyldes for en stor del udsving i kursniveauet, jfv. tabel 4, der dels viser den gennemsnitlige kurs, dels hvert års dividende, tegningsgevinst (efter fradrag af eventuelle nedskrivninger) samt kurs­ ændring i forhold til kursværdien ved udgangen af det forrige år. Tabellen viser, at den ud­ betalte dividende kun ændres lidt frå år til år. Den er iøvrigt endnu mere konstant i forhold til aktiernes pålydende værdi. Det er grunden til, at den i tabellen er faldende, når kurs­ niveauet er stigende og omvendt. Gennemsnitstallene viser, at på langt sigt har kurs­ udsvingene delvis opvejet hinanden, således at der kun er blevfet en beskeden årlig kurs­ gevinst, hvorimod de årlige dividender har udgjort størstedelen (ca. 75 %) af den samlede effektive forrentning. Tabel 2 viser iøvrigt det samme, idet tallene er lidt forskellige, fordi forskelle i periodelængde og beregningsmetode spiller ind. Da aktiers eventuelle værdifasthed har været så stærkt diskuteret, har det ganske særlig interesse at sammenligne aktiers årlige resultater med den årlige prisstigning. Lad os antage, at en aktie (eller flere aktier i gennemsnit) har afkastet 8 % i løbet af et år, men at prisni­ veauet er steget 3% i samme år. 100 kr. investeret i aktier er altså vokset til 108 kr. V i siger derfor, at den nominelle rente har været 8 %. Men de 100 kr. skulle være steget til 103 kr. for at kunne købe samme varemængde. Kun væksten fra 103 til 108 er derfor udtryk for reel forbedring. V i siger derfor, at den reelle rente har været 5 i forhold til 103, altså 4,85 %.

12