292631480

TABEL 5. Den effektiveforrentning i pct. p.a. af aktier i forskellige grupper angivet ved gruppens midtværdi og gennemsnitsafvigelse herfra i deforskellige perioder

n .

Gruppe

Uspecificerede Tilsammen

Banker

Rederier

Industri

Midt­ værdi

Gns. afv.

Midt­ værdi

Gns. afv.

Midt­ værdi

Gns. afv.

Midt­ værdi

Gns. afv.

Midt­ værdi

Gns. afv.

Periode

1934-39 1939-45 1945-50 1950-58

7,8 2,1 18,5 6,8 4,9 5,3 6,8 5,0 7,4 5,0 1,0 13,7 5,6 12,3 3,6 8,9 4,0 11,1 3,8 7,8

5,9 3,3 5,7 3,9 4,5 5,5 5,7 3,6

6,8 0,9

1,3 14,2 4,7

8,2

7,1 4,8 8,9 3,0 8,5 4,0

Hele perioden 1934-58

7,48 0,8 13,37 2,2 7,56 2,3 7,25 2,4 8,19 2,2

Tydeligst viser resultaterne dog de enkelte gruppers forskellige følsomhed over for ud­ viklingen. Rederiernes midtværdi var således oppe på 18,5 % p.a. i tiden 1934-39, men nede på 5,9 i 1945-50 (jvf. tabel 5). Opspalter man yderligere det første tidsrum, finder man midt­ værdien 31,8 % p.a. i årene 1934-37, men - 4 - 2,0 % p.a. i 1937-39. Også industrien har ret kraftige bevægelser (4,9% p.a. i 1934-39, men 12,3% p. a. i 1939-45). Derimod ligger bankernes afkast særdeles konstant. Betragter man de enkelte industribrancher, kunne man på forhånd tro, at udprægede forbrugsvarer (f. eks. brød og mælk) ville ligge udpræget stabilt, men ser man efter i tabel 8 finder man, at også disse har kraftige udsving fra periode til periode. En nærmere under­ søgelse viser imidlertid, at disse aktier giver en særdeles konstant dividende, således at de i denne henseende kommer obligationer forholdsvis nær. Kursudviklingen for obligationer smitter derfor af på disse aktiers kurs, og det er disse kursudsving, som har givet de ret store forskelle i afkast i de betragtede perioder. Et endnu tydeligere billede af de enkelte branchers forskellige følsomhed over for den økonomiske udvikling kan man få ved at betragte nogle typiske selskabers resultater frå år til år. I tabel 6 vises resultaterne for tre aktier, der er udvalgt, således at de tør anses for at være typiske både med hensyn til resultatet for hele perioden og med hensyn til udsving fra år til år. Til sammenligning er anført resultatet af en tilsvarende beregning for en typisk obligation. Som mål for hvert papirs årlige svingninger har vi beregnet middelfejlen på de årlige resultater ( = kvadratroden af den gennemsnitlige kvadratafvigelse fra gennemsnit­ tet). Hovedresultaterne af denne sammenligning er følgende:

Eff. rente, pct. p.a.

Middel­ fejl

Obligation........................................................................................... Bankaktie........................................................................................... Industriaktie ......................................................................................

4,27 7,93 7,76

6,9 8,6

11,4 21,7

Rederiaktie

......................................................................................

13,37

Tallene, der altså kun er eksempler, viser stigende årlige kursudsving (middelfejl), når man går fra bank over industri til rederi. Svarende hertil giver skibsaktier den største for­ rentning. Målt med middelfejlen synes bankaktien ikke at være væsentlig mere påvirket

15