292631480

betydningen af, om man vælger det ene eller det andet selskab. Dette spørgsmål er belyst i en figur og to tabeller. Fig. 2 viser samtlige selskabers fordeling efter forrentning i hver af de 4 delperioder og i totalperioden. Ved at studere denne figur kan man konstatere de enkelte gruppers spredning samt deres placering i forhold til hinanden i delperioderne, ligesom man kan se niveauforskydningen fra periode til periode. A f de to tabeller viser den ene (tabel 7) den procentvise fordeling efter effektiv rente i et par af grupperne, mens den anden (tabel 5) for alle grupper giver midtværdi og gennemsnitlig afvigelse herfra som et mål for spred­ ningen. På grundlag af dette materiale skal der nu gøres nogle bemærkninger om spred­ ningen inden for de enkelte brancher. Banker. Denne gruppe har langt stærkere koncentration af resultaterne end de andre. Det gælder navnlig de to mellemste delperioder. I første periode er resultaterne for et par af bankerne endnu mærket af eftervirkninger efter tidligere vanskeligheder. I sidste periode skyldes den lidt større spredning, at nogle bankers aktionærer netop havde fået tegnings­ gevinster, mens andre havde dem til gode på opgørelsestidspunktet i 1958. Rederier. I denne gruppe er der en stor spredning i delperioderne, jvf. såvel fig. 2 som tabel 5. Men for totalperioden er resultaterne ikke desto mindre samlet forholdsvis tæt sam­ men, hvilket forklares ved, at rederier, der har klaret sig forholdsvis godt i en periode, måske på grund af forholdsvis stor kursstigning, til gengæld har klaret sig mindre godt i den næste periode, f.eks. fordi kursen startede for højt. Som stikprøve på, hvorledes rede­ rier skifter rækkefølge med hensyn til effektiv rente p. a., er der foretaget en sammenligning af de 17 rederiers indbyrdes placering i de to underperioder 1934-37 og 1937-39. De 4 bedste selskaber i første periode var i den næste periode henholdsvis nr. 3, 16, 11 og 15. Til gengæld placerede de 4 dårligste i første periode sig som nr. 1, 7, 9 og 12 i sidste periode. Der er altså en tydelig tendens til at bytte plads, et forhold, der klart giver udtryk for den selskabsmæssige risiko. Det gælder ikke alene om at vælge det på langt sigt rigtige selskab, men også om at gøre det på det rigtige tidspunkt, altså når kursen på selskabet er lav i for­ hold til kursen på andre selskaber. Om rederierne skal iøvrigt tilføjes, at resultaterne ligger så højt for perioden 1934-37, fordi skibsaktier senere end andre aktier indhentede kursnedgangen under krisen først i tredi­ verne. Den store spredning blandt skibsaktierne i perioden 1934-39 skyldes samme forhold, idet nogle rederier i 1934 endnu var stærkere mærket end andre af krisen. Industri. Her spores det samme forhold: at en række selskabers resultater i de enkelte delperioder har tendens til at gå i modsat retning. De to dårligste selskaber i tiden 1934-39 var således de bedste i 1939-45 som følge af, at kursen har været langt nede i 1939. En un­ dersøgelse af 51 selskabers rangfølge i de to sidste perioder viser, at af de 10 bedste i 1945-50 var de 5 i dårligste fjerdedel i 1950-58. Tilsvarende fandtes, at af de 10 bedste i 1950-58 var de 3 i dårligste fjerdedel i den foregående periode. På samme tnåde som blandt rederier kan der altså påvises en tendens til, at det i een periode er nogle selskaber, der er »gode køb«, mens det i en anden periode er andre selskaber. Men den naturlige konklusion af de nu omtalte forhold er, at det først bagefter kunne afgøres, hvilke aktier der blev heldige køb. Kunne man have set det på det pågældende tidspunkt, ville der være såt en efterspørgsel ind, som hurtigt ville have drevet den pågældende akties kurs op på dens mere naturlige langtids­ niveau. Omvendt ville naturligvis et forhåndskendskab til, at en akties kurs var så høj, at det ville være en dårlig disposition at købe den, respektive beholde den, hurtigt have drevet kursen ned i det mere naturlige leje. Virkningen heraf ville være blevet, at selskabets for­ rentning blev mere konstant fra periode til periode. Men når det ikke gik således, er det ud­ tryk for, at det har været umuligt at bedømme de pågældende selskabers fremtidsudsigter, og at det derfor har været risikabelt at købe de pågældende aktier. På længere sigt er der som nævnt en tendens til, at kursudsvingene delvis vil opveje hin­ anden, og selv om der netto bliver en kursændring af en vis størrelse tilbage, vil denne på­ virke resultatet svagere, jo længere en investeringsperiode det drejer sig om. Ikke desto mindre kan der alligevel blive tale om en betydelig forskel i de enkelte selskabers resul-

18