591960415

Af disse 290 fredede Bygninger er 46 fredet i Klasse A. Om Fredning i Klasse A hedder det i Loven af 12. Marts 1918, at den omfatter Bygninger, hvis Værdi i kunstnerisk og historisk Henseende „maa siges at være saa fremragende, at deres Nedrivning, Forvanskning eller Vanrøgt vil medføre en betydelig Mindskning af Nationens Kulturskatte". Paa denne Baggrund er det beklageligt, at A-Fredningen ikke værdiges nærmere Omtale i den udsendte Bogs Afsnit om Fredninger. Disse Afsnit er korte, og de er ganske helliget B-Fredningerne, om hvilke det i Loven hedder, at de omfatter Bygninger, d e r - i Forhold til A-Fredninger - „vel er mindre fremragende, men hvis Bevaring dog er af væsentlig Betyd­ ning". Med Udgangspunkt i de svage Regler, der staar til Det særlige Byg­ ningssyns Raadighed, naar det gælder Arbejdet for Bevaring af B-fredede Huse, giver Stadsingeniøren følgende Opfattelse af B-Fredning: „Dette vil kun sige, at „Det særlige Bygningssyns“s Tilladelse skal indhentes, før Nedrivning og Ombygning maa finde Sted. Fremkommer et saadant Ønske fra Ejeren, maa der muligvis fra Statens Side tages Standpunkt til Ejen­ dommens eventuelle Ekspropriation for at hindre Nedrivning. Fredning i Klasse B er altsaa ikke en kategorisk Fredning, men snarere en Udtalelse om, at der er et Hensyn at lage ved Overvejelser om Bygningens fremti­ dige Skæbne". Det burde snarere være omtalt, at de relativt mange fredede Bygninger kun udgør en ringe Del af den gamle Bebyggelse, der giver Bydelen sin særlige Karakter, og at der er betydeligt jlere Huse, som der i denne Forbin­ delse er Grund fil at tage særligt Hensyn til „ved Overvejelsen om deres frem­ tidige Skæbne**. Selv om vel kun de færreste Mennesker hefter sig ved bestemte Træk eller søger at analysere, hvad det er, der gør det gamle København saa indtagende og saa smukt, saa vil de Heste nok umiddelbart forstaa, at det ikke blot er enkelte Huse hist og her, men at det er de gamle Gader med deres sluttede Vægge og menneskelige Dimensioner, der er afgørende for den æstetiske Virkning. Gøres Gaderne for brede og Husene for høje, brister Bybilledet. Hvem er tilfreds med den nye Vognmagergade? Og de gamle Monumentalbygningers Virkning er afhængig af den om­ liggende Bebyggelse. Rejser man taarnhøje Administrationsbygninger og Forretningspaladser omkring dem, ødelægges det hele. Spørgsmaalet er nu, om Danmark er saa fattigt, at man ikke har Raad til at beholde det Klenodie, som den gamle Bydel er. Bydelen har Mangler, men dem kan der raades Bod paa. Trods Skram- 14