591960415

Indledning Der behøves for hele København en Generalplan, som man i Hoved­ trækkene maa have vedtaget, før man kan lave en Dispositionsplan for den indre By. Byplankontoret vil nu forcere Dispositionsplanen for blot en Del af den indre By igennem. Direktoratet indrømmer Svagheden derved. Fejlgrebet er saa iøjnefal­ dende, at det maner til den største Forsigtighed. Hvad er Forklaringen? Arbejder man efter en Dispositionsplan, som ikke er vedtaget? Bliver en saadan Plan os paanødet i Smaastykker? ,,Københavns gamle Bydel“ er et Udsnit af den gamle By, Byen inden for Voldene. Udsnittet er omtrent identisk med det middelalderlige Køben­ havn, og det omfatter ca. 72 ha. Hele Kommunen maaler i Dag ca. 7420 ha. Det vil sige, at den gamle Bydel udgør mindre end 1°/o af Københavns Omraade. Hele den gamle By udgør ca. 4 °/o af København. Spørgsmaalet er nu, om disse smaa gamle Omraader fortsat i al Frem­ tid skal spille den samme Bolle i Forhold til Helheden, som de har gjort i de sidste halvtreds Aar. Skal de stadig begunstiges som Cityomraader? Stadsingeniørens Direktorat gaar ud fra dette som noget givet og søger at understøtte denne Opfattelse med en Række Argumenter, der imidler­ tid, som det i det følgende skal vises, alle synes overordentlig svage. Der er da ogsaa fra andre Sider stillet afvigende Forslag. Men dette Spørgs- maal, der angaar Generalplanen, maa der tages endelig Stilling til, før Dis­ positionsplanen udarbejdes, og man maa da gøre sig klart, at fastholdes Bvdelens nuværende Funktioner, vil det betyde, at København om en Menneskealder har mistet sit Ansigt som en gammel Kulturby. For al belyse dette Forhold er det nødvendigt at supplere Bydelsunder- søgelserne med nogle Oplysninger. Bebyggelsen I den gamle By „inden for Voldene“ har der fra Myndighedernes Side i Aarhundreder været arbejdet med æstetiske Problemer. Det har været Formaalet at skabe en Residensstad af størst mulig arkitektonisk Skønhed. 2 9

Made with FlippingBook flipbook maker