S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

af Staten, men en virkelig Æ ndring fandt først Sted, da en Kreds af københavnske Hand­ lende havde oprettet det kgl. oktroierede Søassurancekompagni i 1726. I god merkantilistisk Aand var det dermed muliggjort at holde Assuranceudgifterne inden for Landets Grænser, og Foranstaltningen kunde have samme stimulerende Virkning paa Lysten til at anbringe Penge i Skibsfart, som Stiftelsen af Brandforsikringen i 1731 fik paa Byggeriet. En væ ­ sentlig Bedring ind traad te endelig, da der i 1746 sluttedes en T rak tat med Algier, hvilket i den følgende Periode fik vidtrækkende Betydning for Danmarks Middelhavshandel. Ved T rak taten købte Landet sig Fred med Gaver, den aarlige »Tribut til Sørøverstaterne«, og der skulde til hver Rejse udstedes et Søpas (paa Latin), som kun gjaldt for een Rejse og højtideligt skulde tilbageleveres ved Hjemkomsten. I 1742 var der afslu ttet en Handels­ trak ta t med Frankrig. Men at skabe gode Vilkaar for Handel og Skibsfart var kun en af de Maader, hvorpaa det nye General-Landets-Økonomi- og Kommercekollegium skulde gennemføre Merkan­ tilismens Program. Hjemlandet skulde oparbejde de hjembragte Raastoffer til Industri­ varer. Dette skulde realiseres dels ved Toldbeskyttelse, som ved Toldloven i 1732, dels ved statspriviligeret hjemlig Industri. Samtidig vilde man lette Adgangen til Finansiering af Industrien. Oftest var det Storkøbmændene, altsaa Organisatorerne af Udenrigshandelen, der ogsaa satte Penge i »Manufakturer«, og det blev ogsaa Repræsen tan ter for den køben­ havnske Storhandel, der fik en afgørende Indflydelse i den 1737 oprettede Kurantbank. Denne Bank var et p rivat Foretagende, men med Lokale paa Børsen og fuld officiel God­ kendelse. Dens Hovedopgave blev Befordring af Fabrikker, og den fik Ret til Udstedelse af Sedler, mod Indløsningspligt i Sølv; Bankens Sedler var gyldigt Betalingsmiddel over for Staten. Muligheden for i vanskelige Tider at lade Seddelmassen vokse, fik senere hen de væ rste Følger; i Øjeblikket var det im idlertid en Fordel, at flere Penge kom i Omløb, og at Banken udlaante Penge til den meget lave Rente af 4 pCt. Ogsaa Raastofindkøbet skulde organiseres; det skete gennem et i sit Anlæg ret omfat­ tende Foretagende, Almindelige Magasin, der oprettedes 1737. Det finansieredes ved S tats­ støtte og ved Tvangslaan hos Statens Embedsmænd, som maatte indskyde en Tiendedel af deres Indtægter. Nu var det i sig selv fordelagtigt at faa samlet en stor Del af Raastof- indkøbet, og det gik ogsaa godt med at faa Fabrikkerne forsynet dermed. Vanskeligere var det at faa d istribueret Færdigvarerne, hvilket ogsaa skulde ske gennem Magasinet; men Fabrikkerne havde kun Pligt til at aflevere, hvad de ikke paa anden Maade kunde afhænde. Derved ophobedes let saadanne Varer i Magasinet, som var usælgelige, enten fordi Fo rb ru ­ gernes Behov var tilfredsstillet, eller fordi de danske Fæ rd igvarer ikke i Kvalitet og Pris-