S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Hele den skønne, men kunstige Bygning styrtede sammen i disse Aar fra 1814 til 1820. Na­ tu ren kom igen i Forgrunden; og Naturen i denne Forbindelse var vor gamle Hovednæ­ ringsvej gennem Aartusinder: Landbruget, Kornet. Men i samme Øjeblik som Kornet bliver vor Hovedeksportvare, er Københavns Fører­ stilling brudt. Thi København havde aldrig behersket Kornhandelen af den simple Grund, at Kornet ifølge sin Natur altid udskibes fra den Havn, der ligger nærmest Produktions­ stedet, altsaa den Købstad, som Bonden lettest kunde age til. Dermed er G runden lagt til den Periode i Danmarkshistorien fra 1820 til 1857, som man har kald t Provinsbyernes Storhedstid. Den beror alene paa Kornet. Selvfølgelig havde København ogsaa sin Del af Kornhandelen, men ikke meget ud over, hvad Oplandet natu rlig t berettigede den til. Og Midler til ved Hjælp af K redit at komme til at beherske Provinsbyernes Kornhandel havde Byen altsaa ikke, som man vil forstaa, naar man kender Bankforholdene. Naar København ikke længere havde sin oversøiske Handel, saa havde man heller ingen Varer at byde Provinsbyerne. Derfor maatte de gaa andetsteds hen for at faa deres Behov dækket. Men saa kom de gode »norske Veksler« heller ikke mere til København, og saale- des mistede man oven i Købet den Position, man havde haft i Norge før Adskillelsen, og som man teoretisk godt kunde have beholdt, naar man bare havde kunnet yde Kredit. Saa m aatte det da altsaa ende galt. Og Katastrofeaaret blev 1820, da Regeringen op­ tog et stort Banklaan for paa denne Maade at nedkule, hvad den mente var ledige Penge. Denne sidste Tapning for Kapital var mere, end de svækkede Handelshuse kunde taale. Det kom til en Række store Fallitter, og hvad der gjorde Stemningen særlig dyster, var, at de Huse, der figurerede paa Konkurslisten, var alle de store og berømte Huse fra den glimrende Handelsperiode, de, der af alle var blevet anset for uforgængelige. Disse Huses Indehavere havde ikke formaaet at indstille sig paa den ny Tids smaa Kaar. De havde levet for længe i passiv Forventning om bedre Tider. Deres store Pakhuse og oplagte Skibe havde belastet Indehaverne med saa store faste Udgifter, at de nu var sty rtet under Byrden. Saaledes gik den store Tid, maaske den største Tid, København har gen­ nemlevet, under kummerlige og tragiske Kaar i Graven. KØBENHAVNSKE NÆRINGSFORHOLD I TIDEN EFTER KRIGEN. 23. April 1817 ud­ kom en Næringsanordning for København, der dels samlede den tidligere Lovgivning om dette Emne, dels indførte en Række dog ikke særligt gennemgribende Forandringer. Udka­ stet udarbejdedes af en Kommission, hvori dels M inisterierne (Danske Kancelli og Kom- mercekollegiet), dels Staden København og endelig Grossererne var repræsenterede; der-

140