S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Den Collinske Gaard i Bredgade (No. 4), nedrevet 1853. Københavns Bymuseum.

nye kvit. Paa dette Punk t — som paa saa mange andre — havde man regnet med, at de gamle Tilstande vilde vende tilbage. Det gjorde de ikke, og de københavnske Grosserere fik ofte nok Grund til at angre disse Bestemmelser i de magre Tider, der kom. Næst paa Rangstigen, omend i behørig Afstand, kom de fem Handelslaug. Borgerskab her kunde kun opnaas af dem, der havde staaet i Lære i Faget og derefter aflagt Svende- og senere Interessanteksamen. I det hele gælder det, at disse Handelslaug, af hvilke de ældste gaar tilbage til Slutningen af det syttende Aarhundrede, i deres Organisation i høj Grad minder om Haandværkerlaugene. Karakteristisk for Laugene var endvidere, at de dertil hørende Borgerskaber berettigede dem til Monopolhandel med visse næ r­ mere fastsatte Varer. Saaledes havde Vintapperlauget Eneret til Handel med Vin og uden­ landsk Brændevin. Disse Varer havde Vinhandlerne oven i Købet Ret til at udskænke for »siddende« Gæster i deres Forretning (»Vinstuer«). Vinhandlerlærlinge maatte staa syv Aar i Lære, hvilket var mere end i noget andet Fag. Grunden hertil var, at de ogsaa skulde lære »Fasbinderi«, d. v. s. Vinbødkerarbejde. De fleste Manufakturvarer havde

143