S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_1

Det Krav, man rejste,, gik ud paa, a t der skulde tilstaas en Toldgodtgørelse paa Ind­ førselstolden, naa r danske Skibe bragte oversøiske Varer hjem. Dermed mente man, at man var blevet stillet paa lige Fod med Hamborg, saaledes at denne Bys Fo rtrin med Hensyn til Øresundstolden var blevet neutraliseret. Her kom man b itte rt til a t føle Provinsbyernes Magt, idet det lykkedes Flensborg at faa maget del saa, a t Toldnedsættelsen kun skulde ydes, saafrem t Skibene, naar de sejlede fra Danmark, havde medbragt en Ladning danske Varer. Herved blev det i forste Omgang; og derved var Kobenhavn aldeles afskaaret fra a t faa Del i Fordelen, th i Byen havde jo netop ingen danske Varer at eksportere til den store Verden, hvorimod Flensborg lukrerede derved., a t de Skibe, der gik til Vestindien, medførte iliirsteiisladn inger fra de talrige Teglværker langs Flensborg Fjord. Der skulde mere til, fe r København vand t sin Ret. I Aaret 1844 skulde Monarkiets første Bane indvies. Den gik fra Altona (med 'Tilslutning til Hamborg) og til Kiel. Dermed vilde det blive muligt fo r de harøborgsfee Kebmænd at sende Varerne endnu hu rtige re og billi­ gere t i p ste rsø en end fer, hvilket naturligvis var en farlig Trusel mod København,.. Endelig v&agnede saa Mlyndigliederne «¡g og samme Aar -— 1844 — udstedtes Forordningen, om Toldrewiiissionen, hvorved 25 a f Iv d te sd s to ld e n for danske Skibe godtgjordes, naa r de ved Afrejsen havde indtaget, halv Ladning i danske Havne. Ku kunde København være med, th i den havde efterhaanden faaet oparbejdet en Stilling som Stabelplads for adskil­ lige p ste rsøvaie r, saerligt Tdisinter., saaledes a t man. ikke længere savnede Eksportvarer. De v a r bane ikke danslte. Dra Thldtem issknien i 1844 hun v i d a te re Kebehhavns fornyede Opgang. Fra de tte Aar fog' Oi'i'jsætntngvn til a t stige, og HandeteiBaadm begyndte straks a t vokse. FAA VBI MIMI IBEfflKE TIDER. d a FlodhgdgB» « «M ig vender i 1844, foregaar det fotei Manér. Snart kan v i a tte r ta le «am Clpgaiagsttiiåer.. m man glem te kun langsomt den rinde Ti-å. Hver Gang de r synes at væ re esn Staædsning i Udviklingen, e r det ligesom Skræk-ken hørmmer ev e r Folk. Og Wiver cter ¡sten rivTMfefre Tale om Tilbagegang, ja , saa hriivr v i det Ord:: l i l S — «cg kilte Mimåesrme ©m de t -»gale Pengeaar« og dets JfaBfcÉit- statur Hysteveadte fcsr é lem, der k a r « få e v tt «talt. Det e r med Bette. v i h a r mdvalgt. -cis Åaarøt 1844

154